Alexandra Instituttet har indgået et samarbejde med GTS-partneren Bioneer A/S og DTU om at stille nye værktøjer til rådighed, som er baseret på kunstig intelligens (AI). AI-værktøjerne skal bruges til at teste nye metoder inden for blandt andet behandling af kræft og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Skal vi højne omsætningen med 300 milliarder kroner årligt? Så stort er potentialet for danske virksomheder if. World Economic Forum, hvis vi sætter biodiversitet på den strategiske dagsorden og udnytter potentialet i en naturpositiv tilgang.
Danske organisationer er i fuld gang med at implementere kunstig intelligens, der allerede nu skaber monetære resultater – det gælder fra kommercielle chatbots til offentlig dokumentation. Af samme grund er mange naturligvis nysgerrige på at høre, hvad vi kan forvente os af AI i fremtiden. Men når jeg kigger ind i fremtiden inden for kunstig intelligens, rammes jeg både af eufori og bekymring.
I forhold til byfornyelse og byforskønnelse gør interaktive elementer, at man har mulighed for at variere oplevelserne. Et flot gavlmaleri er jo fint men ser ligesådan ud i morgen. Hvis man laver noget, der giver en ny oplevelse, hver gang man går forbi eller prøver det, bliver det også sjovt for borgerne, der ser det igen og igen.
Hvad gør I, hvis nogen finder en fejl i jeres digitale produkt? Med et Vulnerability Disclosure Program kan I etablere en proces for indrapportering af fejl.
Mange tusind patienter om året får knæoperationer, benforlængelser og kunstigt knæ pga. slidgigt, og bagefter går de til kontrol. Det er tidskrævende for både patienter og sundhedspersonale og kan være overflødigt for patienter med et normalt forløb.
Digitalisering og bæredygtighed er tidens to største megatrends, der desværre tit bliver håndteret hver for sig, så de, der har ansvar for hhv. digitalisering og bæredygtighed sidder i forskellige afdelinger eller forvaltningsenheder. Det er ærgerligt, for digitalisering skaber mange muligheder for at fremme bæredygtighed.
Hvad kan vi lære af Norge, og hvad kan de lære af os? Bæredygtighedskonsulenter fra amtet Agder i Sydnorge besøgte Danmark i september.
Digitaliseringen skal være med til at bane vejen for Vestas’ værdikæde, så der opnås mere miljørigtig transport og hurtigere time to market.
På DR Nyheders Facebook-kanal kan politiske emner få folk helt op i det røde felt. Moderatorerne prøver at køre tonen lidt ned igen og sletter kommentarer, der er uacceptable.
“Kommunerne har brug for, at deres byer er attraktive at bo og være og færdes i”, siger vores Senior Solution Architect, PhD Jakob Fredslund. “Ingen vil opfattes som et sted i udkantsdanmark under afvikling; man vil gerne have liv i bymidten.”
Da briterne ville erstatte det internationale metriske system med det britiske ’Imperial System’, grinede vi af dem. Men inden for telemonitorering følger danske kommuner og regioner ikke internationale standarder. Det kan få store konsekvenser, fortæller vores Senior Software/ICT Engineer, PhD Jacob Andersen.
Hvorfor tøver nogle organisationer med at komme i gang med
den grønne omstilling? Fordi bremsen i udviklingen tit er menneskene, ikke teknologien, arbejder vores tekno-antropologer, organisationspsykologer og forandringsledere med at afdække forandringsmodstand og overvinde den. Én af dem er vores Manager Intelligent Sustainability Trine Plambech, der har undersøgt, hvordan man får klimatøvende beslutningstagere til at handle på den grønne omstilling. Læs hendes tre tips her.
Alexandra Instituttet har i samarbejde med FORCE Technology og Kold College i Odense bygget en digital tvilling af et pasteuriseringsanlæg, som står for varmebehandling i et mejeri. Det gør op med den traditionelle måde at interagere med produktionen. I stedet for at du styrer maskinen via en skærm med knapper, så kan du gå rundt i produktionen i augmented reality og tage status på maskinernes tilstand.
For kommuner, byplanlæggere og arkitektvirksomheder kan det være særligt interessant at måle på grønne kørselsmønstre, eller på hvordan byrum bliver brugt ved at forholde sig til data om bevægelsesstrømme. Og der bliver hele tiden bedre mulighed for at indsamle data om vores virkelighed fra de ting, der bevæger sig rundt om os, og som vi bevæger os rundt imellem. Det betyder, at vores ageren i den fysiske virkelighed hurtigt bliver omsat til data, der giver os et realtidsoverblik.
I år kårede DJØFerne ‘rejse’ til årets mest forhadte ord – vel at mærke i arbejdssammenhæng, som når organisationen står foran en forandringsproces, og ledelsen kalder det for ‘en spændende rejse’. Det er forståeligt, at metaforen er forhadt, for ikke alene er det irriterende at bruge feriemetaforer om arbejdskrævende processer; det er også misvisende.
De store techselskaber koncentrerer sig om deres kernemålgrupper, når de skal udvikle sprogmodeller, der fungerer fra tekst til tale. Derfor fungerer talegenkendelsen bedre, hvis du er en ung, hvid mand fra København, men ikke hvis du er kvinde, sort, oppe i årene eller taler dialekt.
Dataopsamling, maskinlæring og kunstig intelligens er på alles læber i de her år. Men det er ikke lige nemt at implementere teknologierne for danske SMV’er.
Mængden af information, som en kunstig intelligens kan rumme og regne på, er uden sammenligning med den beskedne mængde, vi mennesker kan overskue. Det ved de fleste, og især dem der har taget AI i brug.
Der er potentiale i at bruge AI og automatisering – ingen tvivl om det. Men midt i hypen og al begejstringen er der risiko for, at man glemmer de mennesker, som skal bruge teknologien. Den bør være til for at skabe værdi for mennesker og samfund, og når man glemmer det, så har det konsekvenser.
Facebook har for nyligt udviklet DETR, et objektgenkendelsesnetværk baseret på en deep learning-algoritme kendt som ‘transformer’. DETR, som står for DEtection TRansformer, er et skridt i den rigtige retning, idet det reducerer mængden af domænekendskab, udvikleren skal have. Det simplificerer resultaterne og beregningsprocessen, og præsenterer et stærkt resultat i både hastighed og præcision.
For mange SMV’er kan det opleves, som om at muligheden for at udnytte de nyeste teknologiske fremskridt er forbeholdt de store virksomheder. De store virksomheder har råd til at prøve teknologierne af, til at ansætte eksperter i teknologierne og sætte fokus på en innovativ udvikling. Ofte resulterer det i fremskridt – men de har haft råd til at fejle, hvis det skulle komme dertil.
Fem ting, du skal vide, inden du forelsker dig i blockchain. Det er vigtigt, for blockchain er desværre ikke uden fejl og mangler.
Når vi taler om forklarlig kunstig intelligens, så er omdrejningspunktet tit, hvordan vi får forklaret computerens beslutningsproces, så alle kan forstå det. Det er dog ikke kun i teknologiens møde med slutbrugeren, at forklaringer har værdi. Når vi udvikler ny teknologi, kan forklaringer illustrere, hvordan en model vægter data i sin beslutning, og herunder hvad der måske vægtes uhensigtsmæssigt. Den information kan så bruges til at justere sammensætningen af den data, vi træner på og selve træningsprocessen, så vi kan forbedre vores model.
Når jeg taler med folk i branchen, så hører jeg tit, at ’sikkerhed skal være en konkurrenceparameter’. Jeg ville ønske, det allerede var tilfældet, for det ville betyde, at virksomheder handlede med rettidig omhu – dels for at stå stærkt, dels fordi det så ville betyde forskellen på at blive valgt til eller fra af kunderne.
Vi har længe hørt om industri 4.0, der er et begreb, hvor fabrikker og produkter udbygges med it og kobles til digitale services i skyen. Lidt den samme udvikling står byggeriet overfor. Vi kalder det build 4.0, og det handler om, hvordan teknologier som kunstig intelligens, droner, IoT, big data og Augmented Reality kan optimere og automatisere byggeprocessen.
For at estimere et givent objekts orientering i forhold til et kamera skal man først og fremmest kende, og genkende, objektets form og størrelse. Neurale netværk klarer disse opgaver godt, da de med nok data kan lære abstrakte koncepter. Dog er dataannotering, specielt til at estimere orientering og position, en lang, tidskrævende proces. Derfor har vi udviklet en motor til at generere syntetisk data til netop denne slags opgaver. Resultatet kan ses nedenfor.
Når medarbejdere eller ledere af en virksomhed står med et problem, tænker de oftere end tidligere over, om de kan løse udfordringen med digitalisering. Der er mindst to grunde til, at I skal digitalisere. Denne ene er, at I ønsker at gøre en eksisterende arbejdsgang mere effektiv. Den anden, at I gerne vil gøre noget, som I ikke har midlerne til at kunne i dag.
Nye teknologier som virtual reality og augmented reality bliver tit forbundet med de store it-giganters vilde visioner. Men når en af Apples største afdelinger beskæftiger sig med AR, er det i virkeligheden, fordi det bliver allemandseje inden for en nær fremtid. Når nye teknologier rykker, sker det i en vekselvirkning mellem, at virksomheder bliver mere digitale og teknologierne klar til at blive anvendt.
Forleden formåede min fætters børn – som endnu ikke kan stave – at downloade Minecraft til deres fars telefon, udelukkende gennem behagelig samtale med Siri. For dem er den stemmestyrede digitale assistent lige så naturlig at bruge, som en google-søgning er blevet for os andre.
Forleden formåede min fætters børn – som endnu ikke kan stave – at downloade Minecraft til deres fars telefon, udelukkende gennem behagelig samtale med Siri. For dem er den stemmestyrede digitale assistent lige så naturlig at bruge, som en google-søgning er blevet for os andre.
Vi bringer den nyeste viden fra it-forskning i spil, så du kan udvikle innovative, it-baserede produkter og services – og opnå nye forretningsmæssige gevinster med digitalisering. Sammen skaber vi fremtidens digitale Danmark.
Ⓒ 2023 - Alexandra Instituttet A/S
CVR Nr. 24 21 33 66
