Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kunstig intelligens

Germansk sprogmodel kan sikre vores europæiske værdier og styrke virksomheder

De fleste kender ChatGPT eller Bard (nu Gemini), der er sprogmodeller, som primært er trænet på store sprog som engelsk og drevet af kommercielle interesser i USA. Men de store systemer har også en slagside, der gør, at de er underlagt en anden regulering og kultur, der betyder, at vi som europæere bliver tvunget ind i systemer, der ikke lever op til europæiske værdisæt for ‘human-centered, trustworthy og democratised’ kunstig intelligens.

Der er derfor brug for en germansk sprogmodel, hvis vi skal holde fast i europæiske værdier og samtidig accelerere teknologiudviklingen blandt små virksomheder og den offentlige sektor. Sådan lyder det fra Torben Blach og Dan Saattrup Nielsen fra Alexandra Instituttet, der i det her synspunkt i Ingeniøren/Datatech forklarer, hvorfor Alexandra Instituttet sammen med førende forskere er gået med i et stort EU-projekt, der hedder TrustLLM, som har til formål at udvikle en germansk sprogmodel.

Det er et arbejde, vi som GTS-institut tager meget seriøst. Både fordi en europæisk sprogmodel kan styrke mangfoldigheden, men også fordi, at arbejdet vil give værdifuld erfaring i forhold til at udvikle en dansk sprogmodel. Det gavner især lavressourceland med små sprog som Danmark og gør arbejdet med en dansk model billigere.

Vigtigt at demokratisere modellerne
Udover etikken og de manglende europæiske værdisæt, så ser man også på de begrænsninger, der er med de modeller, som er udviklet. Det er typisk lukkede systemer, der er for de få og ikke for de mange. Det er derfor vigtigt at udvikle sprogmodeller, der er frit tilgængelige. 

Pointen er, at når man demokratiserer modellerne, at så kan alle hive dem ned og tilpasse det, de har brug for. Det kan der komme en god business case ud af for mange virksomheder. Det giver også muligheder for den offentlige sektor, da mange ikke må bruge ChatGPT i dag.

Arbejdet er et vigtigt skridt mod at blive uafhængig af andres data og lukkede modeller, hvor vi ikke kender logikken. Som det er i dag, så ligger magten hos de få og ikke de mange. Det er netop den afhængighed, som gør os sårbare, hvis virksomhederne bag de engelske sprogmodeller beslutter at nedlægge eller ændre prisen på de modeller. Det skal vi have ændret med en europæisk sprogmodel. 

Del dette:

Formular indsendt!