Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Digital sundhed

Fem ekspertråd om digital sundhed

Selvom der er en stigende tro på, at ny teknologi kan fremtidssikre sundhedsvæsenet, er der også betydelige udfordringer i forbindelse med implementering og værdiskabelsen i praksis. Hvordan skal det løses?

Det kræver et tæt samarbejde mellem private aktører, store som små, og de sundhedsprofessionelle i samspil med innovative (offentlige) ledelser, der er indstillet på at skabe forandring.

Projektet Lighed i Personlig Sundhed fokuserer på teknologi og bekæmpelse af ulighed i sundhed. Her har vi og vores samarbejdspartnere identificeret nogle knudepunkter og fem anbefalinger, som kan gøre en forskel.

Anbefaling 1: Vi skal give udviklerne indsigt i brugerne
Små virksomheder skal have lettere ved at få viden om borgerens hverdag og de sundhedsprofessionelles praksis, så de bedre kan lykkes med et rigtigt design af løsninger.

Anbefaling 2: Vi skal prioritere implementeringen
For at sikre en reel arbejdstidsbesparende løsning skal vi sørge for en god implementering af teknologi hos borgere og sundhedsprofessionelle i lokal praksis med fælles idégenerering og erfaringsdeling. Et eksempel på dette er vores antropologers samarbejde med Favrskov Kommune.

Anbefaling 3: Vi skal lære af andres erfaringer
Danmark har været foregangsland for en række digitale og telemedicinske løsninger, som rummer et stort erfaringspotentiale. Vores anbefaling er, at offentlige investeringer i digital og teknologisk innovation bør inkludere sundhedsfaglig praksis og borgernes hverdag. Der skal bygges videre på eksisterende viden og erfaringer bl.a. gennem let adgang til organisationer, der understøtter erhvervsfremme og indsigt i praksis (som f.eks. godkendte teknologiske serviceinstitutter og professionshøjskoler).

Anbefaling 4: Vi skal gentænke indkøb
Vi kan ikke bare lave tekniske kravspecifikationer, men skal i stedet tænke nye modeller for, hvordan det kliniske og borgernære behov kan løses i praksis. Udbudsprocesserne skal give plads til at undersøge behovene uden at belaste arbejdet på hospitaler og i kommuner unødigt.

Behovsfabrikken på Bispebjerg Hospital er et eksempel på, at man arbejder med nye udbudsmodeller, som giver mulighed for at samle evidens og produktforbedring i samarbejde mellem virksomheder og sundhedsmedarbejdere.

Nye og velafprøvede modeller for værdibaseret indkøb vil resultere i bedre brobygning mellem innovation, erhverv og behov i sundhedspraksis i forbindelse med udvikling og implementering af teknologi.

Anbefaling 5: Vi skal uddanne sundhedspersoner i teknologi
Alle sundhedsuddannelser skal have fokus på teknologiforståelse og et tæt samarbejde med virksomheder og praksis om den teknologiske udvikling, så sundhedsmedarbejdere uddannes med teknologiske kompetencer. Dette kræver en væsentlig udviklingsindsats på uddannelserne.

De teknologiske kompetencer skal også være til stede i den eksisterende arbejdsstyrke. Der skal derfor også være relevant videreuddannelse i teknologiforståelse, som bidrager aktivt til, at sundhedsmedarbejdere kan tage ansvar for og bidrage til udvikling, implementering og meningsfuld brug af nye teknologiske løsninger samt at identificere, hvor det giver mening at bruge teknologiske løsninger.

Vi anbefaler således investeringer inden for uddannelse og forskning, der kan pege på de nødvendige kompetencer og funktioner i en sundhedssektor, der bliver stadig mere præget af digital teknologi. Desuden er det afgørende, at vi får afdækket, hvordan disse kompetencer bedst udvikles og læres.

Missionen: Teknologien skal gavne os alle
Digitale og teknologiske løsninger har et stort potentiale til at kunne løse en lang række af sundhedsvæsenets udfordringer. Men det kræver en styrkelse af det offentligt-private samarbejde med inklusion af sundhedsprofessionelle og proaktiv deltagelse fra ressourcestærke borgere og patienter i deres behandlingsforløb.

Teknologien skal individualiseres og målrettes den enkelte borger med respekt for dem, som ikke kan eller vil have teknologien. Denne differentiering bliver ikke ulighedsskabende, da det i sidste ende vil betyde, at dem, som kan, vil frigive ressourcer til dem, som ikke kan.

Det vil kræve finansiel støtte og nytænkning af modeller for samarbejde at styrke værdikæden på tværs af erhverv, uddannelse, kommuner og hospitaler. Men vi kan og vi vil arbejde sammen mod en fremtid, hvor teknologi fremmer lighed i sundhed i vores velfærdssamfund.

Dette er en stærkt forkortet versionering af et debatindlæg i Sundhedsmonitor, som du kan læse i fuld længde her.

Indlæggets forfattere er:

  • Michael Christensen, Director of Digital Health, Alexandra Instituttet
  • Randi Brinckmann, Dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Merete Carlson, Afdelingsleder for Digitalt Kompetenceløft, Ph.D., Københavns Professionshøjskole
  • Henrik Hansen, Uddannelsesleder, Institut for Teknologiske Uddannelser, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Brian Holch Kristensen: Innovationschef, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Klaus Phanareth: Cheflæge, ph.d. Epitalet APS, Tidl. Formand – Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, Speciallægekonsulent 1813 – Region Hovedstaden
  • Julie Smith, Lektor, ph.d., Institut for Teknologiske Uddannelser, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
Del dette:

Formular indsendt!