
Telemedicinsk løsning hjælper borgere med KOL
Vi udvikler og vedligeholder en telemedicinsk løsning til borgere med KOL for de danske regioner og kommuner i samarbejde med it-virksomheden Trifork.
Ønsker I at udvikle og implementere agilt? Har I en ide om, at de nyeste teknologier som kunstig intelligens kan være med til at løse jeres udfordringer? Eller er I i tvivl om, hvilke værktøjer I skal vælge til effektiv præklinisk og klinisk beslutningsstøtte og diagnostik? Er I på vej på markedet med et medical device, men søger rådgivning om, hvordan medical devices kan CE-mærkes sammen med softwaremoduler?
Så er vi den rette samarbejdspartner. Med os kan I udvikle og udforske fremtidssikre digitale løsninger i samarbejde med regioner, hospitaler, kommuner samt it- og teknologileverandører til sundheds- og velfærdssektoren i samspil mellem bruger og den nyeste it-teknologi.
Antallet af patientundersøgelser stiger i takt med højere levealder, og der sker en langt større subspecialisering blandt sundhedspersonale, samtidig med at budgetter minimeres.
Dette pres på sundhedssektoren medfører en øget interesse i, hvordan teknologier som kunstig intelligens og Internet of Medical Devices kan være en del af fremtidens løsninger.
Afdelingen for Kvindesygdomme på Aarhus Universitetshospital står i samarbejde med os bag en telemedicinsk løsning til hjemmemonitorering af gravide med komplikationer. Rigshospitalet har indgået et samarbejde med os om tidlig selektion af lægemidler, og Novo Nordisk undersøger også med os, om nogle af vores kendte metoder fra softwareverdenen kan bruges i et stærkt stigende konkurrencepræget internationalt marked.
Brug os til at opspore jeres muligheder for at bruge data, f.eks. til forebyggelse af sygdom, forbedrede arbejdsgange og bedre pleje ved hjælp af hjemmemonitorering. I kan udvikle fremtidssikre løsninger ved at bruge vores unikke kompetencer inden for brugerinddragelse og agil softwareudvikling med fokus på innovation og forankring.
At der ligger et kæmpe uopdyrket potentiale i brugen af telemedicinske løsninger og software baseret på microservices, kan vores samarbejdspartner gennem mange år – overlæge Olav Bjørn Petersen fra Afdelingen for Kvindesygdomme på Aarhus Universitetshospital – bekræfte. Afdelingen står i samarbejde med os bag en telemedicinsk løsning til gravide, der har komplikationer i graviditeten, og som giver dem mulighed for selv at overvåge fosteret, tage blodprøver og sende resultater ind til hospitalet. De bedste ideer til fremtidens sundheds- og velfærdsløsninger kommer i samspil med brugerne.
Brug vores erfaring med at sætte patienten i centrum for at udvikle fremtidssikrede software- og it-løsninger, der baserer sig på internationalt anerkendte standarder.
Overlæge, Olav Bjørn Petersen
Afdelingen for Kvindesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Rigshospitalets hjerteafdeling udvikler en algoritme med os, der kan finde mønstre i sundhedsdata, og dermed gøre behandlingen af patienter med blodprop individualiseret og dermed endnu bedre.
De første timers vurdering og behandling af patienter med en blodprop i hjertet er vigtige. Derfor indsamler man allerede i dag enorme mængder kliniske data, mens patienterne er indlagt. Men selvom man allerede i dag anvender statistisk-baserede risikomodeller i behandlingen, kan det være svært at vurdere, hvordan de forskellige parametre, der indgår i modellerne, påvirker hinanden.
Lægerne mangler derfor hjælp til at finde mønstre i de data, som reelt gavner patienten. Derfor samarbejder de med os.
“Vi har en god fornemmelse af, hvilke fysiske forhold der afgør, om folk dør. Vores modeller er blevet mere og mere sofistikerede, og vi har fået maskinkraft og datamængder, der gør, at vi kan opstille risikomodeller, der tager højde for mange forskellige parametre. Men de klassiske statistiske modeller er også begrænsede af, at de oftest antager, at hver parameter er uafhængig af hinanden og har samme betydning for alle patienter. Med maskinlæring har vi mulighed for at kombinere variable på mange forskellige måder og dermed tage højde for, hvordan de mange forskellige parametre påvirker hinanden indbyrdes.”
Dan Eik Høfsten, overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling
Mange specialer benytter i dag ny teknologi til at understøtte diagnosticering, også kaldet beslutningsstøtte, eksempelvis inden for røntgen med Computer-Aided Diagnostics. Vores samarbejde med RetinaLyze System illustrerer mulighederne.
RetinaLyze System A/S er markedsledende leverandør af screeningssoftware baseret på kunstig intelligens til øjensektoren. Deres software bruges allerede i dag til at screene tidligt for øjensygdomme med henblik på at reducere antallet af nyblinde og reducere både de personlige og økonomiske omkostninger ved for sen behandling af øjensygdomme.
Samarbejdet har ifølge Ganesh Ram, kommerciel direktør hos RetinaLyze, især givet inspiration til, hvilken vej de skal udvikle sig. Udover at RetinaLyze har fået afprøvet en masse ideer til nye produkter og nye funktionaliteter, så har de fået en kunstig intelligens-værktøjskasse, som de kan arbejde indenfor. De udvikler en algoritme, der kan finde flere stadier af øjensygdommen diabetisk retinopati.
“Samarbejdet har været fantastisk i den sammenhæng, at vi havde en kæmpe mængde data, som vi ikke havde noget potentiale til. Alexandra Instituttet har haft en enorm forståelse for vores forretning og været i stand til at sætte sig ind i vores domæne og har hjulpet os med at finde ud, hvilket potentiale og forretningsmuligheder der har været med den her store mængde data.”
Ganesh Ram, kommerciel direktør, RetinaLyze
Eksemplet med RetinaLyze System viser, hvordan man forsøger at flytte noget af presset på subspecialister som eksempelvis øjenlæger ud til optiker og på den måde være med til at screene flere og mere præcist. Vurderingen for behandling bliver dermed et samarbejde mellem lægens egne iagttagelser og computerens data. Det stiller krav til udvikling og dokumentation af medicinsk udstyr. CE-mærkning og kvalitetssoftware er en forudsætning for at kunne bringe et medical device på markedet.
Vi samarbejder med Steno Diabetes Center Aarhus om at udvikle en CE-mærket app og har erfaring med fortolkning af CE-mærkning. Hvis I er i tvivl om, hvordan I kommer i gang, så brug vores rådgivning til at komme ind på markedet.
Modulær software baseret på mindre byggeklodser (microservices) gør det muligt at lave kvalitetssikring og CE-mærkning af de enkelte moduler. Hermed bliver det muligt for mindre leverandører at byde ind med nye services og et antal moduler, der udgør en del af en større løsning i stedet for at skulle levere en hel løsning.
Agil softwareudvikling understøtter hurtige udviklingsforløb, og Region Midtjyllands digitaliseringsstrategi lægger op til, at de skal kunne gå fra ide til produkt på måneder eller sågar uger. Enlito-løsningen er bygget på Region Midtjyllands microservice-platform, som gør det muligt at udvikle, dele og genbruge softwarekomponenter med parter uden for regionen, altså en mere åben samskabelse af digitale løsninger.
"
Vi gik fra ide til produkt og har inden for 14 dage sat fem løsninger i drift. Det er en bedrift i sig selv og et mønstereksempel på, hvordan vi gerne vil arbejde fremadrettet med de sundhedsfaglige, som har et behov. Samarbejdet er en af grundene til, at vi lykkedes med det her. Det er jo det, vi gerne vil, og nu har vi bevist, at det også kan lade sig gøre.”
Læs hele artiklen om udviklingen af løsning til overvågning af Covid-patienter:
Michael Christensen er et af vores absolut stærkeste faglige fyrtårne inden for sundhedsteknologier. Han og vores team af specialister står altid klar til at vende jeres muligheder.
Du kan sende en besked herunder med den udfordring eller de ønsker, du sidder med lige nu.
Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et uvildigt blik på dine muligheder.
Et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Rigshospitalet står bag et værktøj til virtuel ørekirurgi, så kirurger kan træne svære øreoperationer i en digital setting og på den måde spare store menneskelige og økonomiske omkostninger. De bruger en realistisk kirurgisk simulator, der ved hjælp af avanceret 3D-grafik og en force feedback-pen gør det muligt at simulere en boreoperation i tindingebenet.
Ørekirurger kan med Visible Ear Simulator (VES) træne i en computersimulator og på den måde blive bedre kirurger uden risici for patienten. Samtidig kan producenterne af kirurgisk udstyr benytte simulatoren som en trænings- og salgsplatform til nye avancerede produkter – noget som både danske Oticon Medical, østrigske MED-EL og tyske ARRI benytter sig af. Visible Ear Simulator udnytter den nyeste viden om interaktiv 3D-grafik, virtual reality og avancerede interaktionsformer fra Alexandra Instituttets eksperter.
Baggrunden for at udvikle denne type simulator er, at boreindgreb i hovedet er forbundet med mange risici. Bl.a. kan man komme til at lædere ansigtsnerven med boret og derved give patienten permanente ansigtslammelser. Der er derfor et klart behov for at udvikle nye og alternative træningsmetoder til kirurger på alle erfaringsniveauer. En computersimulation giver mulighed for at kunne øve sig og begå fejl, uden at det har store menneskelige eller økonomiske konsekvenser.
Digitale teknologier egner sig bl.a. til:
Visual computing kan bruges til at analysere store mængder billeder og visualisere komplekse 3D-strukturer. De bærende teknologier er billedgenkendelse, billedsegmentering og 3D-visualisering, som alle primært finder anvendelse inden for billeddiagnostik.
Udfordringen er, at datagrundlaget på den enkelte afdeling kan være relativt lille, hvilket kan begrænse mulighederne for at udnytte AI. Dette taler for, at man enten skal have fundet gode løsninger til sikker deling af sundhedsdata på tværs af afdelinger/organisationer, eller også skal man have udviklet teknologier, der kan generere realistiske, syntetiske sundhedsdata. Begge dele er noget, vi kan hjælpe med.
Diagnostic imaging er et område, hvor kunstig intelligens især blomstrer i disse år, og hvor vi oplever en stigende efterspørgsel på “hjælp til selv at komme i gang med kunstig intelligens”, f.eks. imaging ude på de enkelte afdelinger. Er det der, I står, så kan I bruge os til at komme videre.
Når I vælger vores team fra digital sundhed, får I direkte adgang til den viden og erfaring, de har opbygget de sidste mange år i forskningsprojekter inden for sundhedsområdet, herunder resultatkontrakter om telemedicin, datadreven innovation og beslutningsstøtte samt kommercielle, implementerede projekter for bl.a. Region Midtjylland og Steno Diabetes Center Aarhus. Senest er instituttet sammen med Region Midtjylland gået fra ide til produkt i produktion på to uger. Disse projekter har placeret instituttet i den internationale front inden for især standardisering, modulær sundheds-it, kvalitetssikring og kirurgisk simulation (VES). Derudover arbejder vi på at få en dansk styrkeposition inden for agile processer for CE-mærkning.
Kontakt os og hør om mulighederne for at indgå i et vores forskningsprojekter med fokus på at få den nyeste viden om digitale løsninger ud at gøre en forskel i sundhedssektoren.
Vi udvikler og vedligeholder en telemedicinsk løsning til borgere med KOL for de danske regioner og kommuner i samarbejde med it-virksomheden Trifork.
Mange tusind patienter om året får knæoperationer, benforlængelser og kunstigt knæ pga. slidgigt, og bagefter går de til kontrol. Det er tidskrævende for både patienter og sundhedspersonale og kan være overflødigt for patienter med et normalt forløb.
Da briterne ville erstatte det internationale metriske system med det britiske ’Imperial System’, grinede vi af dem. Men inden for telemonitorering følger danske kommuner og regioner ikke internationale standarder. Det kan få store konsekvenser, fortæller vores Senior Software/ICT Engineer, PhD Jacob Andersen.
PlanA skaber bedre planlægning, større fleksibilitet og mindre administration for virksomheder i hjemmeplejen.
En kirurgisk simulator giver ørekiruger en unik mulighed for at træne og eksperimentere med forskellige teknikker, inden de skal operere på levende mennesker.
Region Midtjylland fik hurtigt en løsning til overvågning af Covid-19-patienters iltmætning. Løsningen støtter op om regionens strategi om agil udvikling af sundheds-it.
Ⓒ 2023 - Alexandra Instituttet A/S
CVR Nr. 24 21 33 66