Hos os kan I afprøve jeres ideer og dugfriske teknologier uden at skulle satse stort: Sammen afdækker vi hvilket potentiale, de nyeste digitale teknologier har for jer, og hjælper jer godt fra start.
Som Godkendt Teknologisk Service-institut forsker vi, så I kan fremtidssikre jeres forretning med den nyeste viden og teknologi.
I kan deltage i et af vores mange forsknings- og innovationsprojekter eller benytte jer af vores testfaciliteter på kommercielle, men yderst rimelige vilkår.
Danske Testfaciliteter er en fælles platform på Virksomhedsguiden.dk, der samler Danmarks test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter (TDU). Platformen drives af Teknologisk Institut som projektleder og Alexandra Instituttet som partner.
Med version 3.0 videreudvikles platformen til et aktivt digitalt værktøj, der gør det lettere for virksomheder at finde og anvende relevante testfaciliteter og dermed accelerere innovation fra idé til marked.