Almennyttigt forsknings- og udviklingshus
Vi er sat i verden for at sikre, at den nyeste it-forskning kommer ud i erhvervslivet og det offentlige og skaber værdi. Vores opgave er at hjælpe organisationer med avancerede, effektive, sikre og innovative it-løsninger.
Som almennyttig virksomhed investerer vi hele vores overskud i ny forskning til gavn for samfundet. Det skaber spændende arbejdspladser og fremtidssikre digitale løsninger.
100 eksperter under ét tag
Uanset hvad vi udvikler, skal teknologien, brugerne og økonomien spille sammen. Derfor spænder vores medarbejdere fra alle afskygninger af it-specialister til antropologer, designere og forretningsudviklere, der dagligt arbejder sammen.
Det betyder, at du får sat det rigtige team af specialister, der samarbejder fra dag ét. Og kan kalde flere til, hvis vi mangler dem.
Vores specialister bruger halvdelen af deres tid på forskningsprojekter, R&D-aktiviteter og samarbejder med verdensklasse forskningsmiljøer. Vi er de første til at høre om de nyeste teknologier og bruger dagligt vores viden til at udvikle fremtidssikre, digitale teknologier og services og give vores kunder uvildig rådgivning.
Godkendt Teknologisk Service-institut
Vi er et af Danmarks syv GTS-institutter og er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet til at omsætte den nyeste viden til vækst og velfærd. Det gør vi bl.a. gennem forskning og formidling af ny viden og teknologi. Vi blev dannet i 1999 og er det eneste GTS-institut specialiseret i it og digitalisering.
GTS-institutterne hjælper danske organisationer med at blive frontløbere. Vores ydelser sælges på almindelige markedsvilkår.
Vores mission, vision og værdier
Vores mission er:
at skabe værdi gennem forankring af it-forskning i danske virksomheder.
med visionen om:
at vi sammen skaber fremtidens digitale Danmark.
Nyskabende
Vi er foran markedet. Vi stræber efter at skabe banebrydende værdi for virksomheder og samfund.
Anvendt forskning
Vi er fagligt helt i front. Vi samarbejder med de stærkeste it-forskningsmiljøer, og vores kompetencer, metoder, værktøjer og teknologier er baseret på seneste forskning.
Tværfaglig
Vi skaber værdi gennem digitale teknologier, brugere og forretning. Vi sikrer værdiskabelse med det stærkeste hold til opgaven.
Uvildig
Vi optræder neutralt og tillidsskabende. Vi er uafhængige og kan derfor rådgive med kunden i centrum.
Ordentlig
Vi prioriterer ordentlighed – både i det vi gør, og det vi siger. Vi gør en ære i at arbejde professionelt, optræde retfærdigt og overholde vores aftaler.