Søg
Close this search box.

Sign2me

App oversætter tegnsprog til tale gennem billeder

Kun 38 procent af døve mellem 15-66 år tager dagligt på job. Det vil Sign2me lave om på med en app, der i realtid oversætter tegnsprog ved hjælp af kunstig intelligens, og dermed letter kommunikationen mellem døve og ikke-døve.

Behov for værktøj der oversætter tale- og tegnsprog i realtid

For døve og hørehæmmede udgør tegnsprog stadig den gængse metode, når de vil kommunikere med omverdenen. Dette gør dem afhængige af en omgangskreds, der kender tegnsprog, eller af at kunne få tolkehjælp, når de skal kommunikere med virksomheder eller det offentlige.

Konsekvensen er, at døve ofte falder uden for arbejdsmarkedets rammer. Tal viser, at kun 38 procent af døve mellem 15 og 66 år dagligt tager på job. En af de største udfordringer er kommunikationen med ikke-døve kollegaer, og med kun få tolketimer til rådighed er det svært at deltage i det uformelle fællesskab på en arbejdsplads. 

Det ville Brian Klindrup ændre på med en app, der i realtid oversætter tegnsprog ved hjælp af kunstig intelligens, og dermed letter kommunikationen mellem døve og ikke-døve.

Personlig app der tilpasser sig den enkelte

Tegnsprog er lige så personligt som udtalelsen af ord. Den måde, vi hver især kommunikerer på, repræsenterer, hvordan vi tænker, og hvem vi er.

Sign2me er en personlig app, der tilpasser sig den enkeltes tegnsprog og tegn. Hvis du for eksempel bruger kælenavne, kan du tilføje dem til appen. Som man fodrer computeren med eksempler på tegnsprog og tale, giver man den data, så den med tiden forbedrer sig selv.

Brian Klindrup

Medejer
Sign2me
”En af vores udfordringer er, at vi bevæger os på kanten af, hvad der teknisk kan lade sig gøre. Det, vi har lavet nu, kunne ikke lade sig gøre, da vi fik ideen. Her har teknologien været med os. Det har været en kæmpe fordel at samarbejde med en partner som Alexandra Instituttet, som er up-to-date med, hvad der er af teknologier. Det har gjort, at vi har kunnet se lidt ind i fremtiden og se, at der er nogle understøttende teknologier på vej, som gør, at vi kan komme i mål.”

Kunstig intelligens

En intelligent forretning er en god forretning

Har I et ønske om at udnytte ressourcerne bedre?

At tilføje kunstig intelligens til din nuværende forretning er ofte et spørgsmål om at udnytte de ressourcer, I allerede har, bedst muligt.

At tilføje en ny teknologi betyder ikke nødvendigvis en omvæltning af jeres nuværende setup. Men det kan betyde en smartere fordeling af arbejdskraft, penge og service. Kort fortalt: Det du altid har gjort, bare smartere.

Appen kan bruges på alle sprog

Tegnsprog bruges over hele verden. Men præcis ligesom sprog varierer tegnsprog fra land til land. Sign2Me tror på lige kommunikation for alle, og derfor skal appen kunne downloades på forskellige sprog. Man kan tilføje ekstra sprog til appen, hvis man for eksempel skal ud at rejse. På den måde vil tegnsprogsbrugere over hele verden kunne interagere. 

Sign2me er nået i mål ved hjælp af kunstig intelligens og deep learning​

I samarbejde med Alexandra Instituttets specialister har Sign2me udviklet en app, der i realtid kan oversætte tegnsprog. Appen er baseret på kunstig intelligens. Det fungerer ved, at tegnsproget bliver opfanget af telefonens kamera, som ved hjælp af kunstig intelligens oversætter tegnene til tale. Den anden vej rundt opfanger telefonens mikrofon tale og oversætter det til tegnsprog, som så bliver vist af en avatar på telefonen. På den måde kan døve og hørende kommunikere ligeværdigt.

Appen blev nomineret til Idéprisen 2018 af CareWare-Next, som hvert år kårer de bedste ideer og bedste iværksættere.

Bliv inspireret af vores andre kunder

Læs om hvordan andre har brugt visual computing og deep learning til at forbedre deres produkt

AI gør inspektion og vedligehold billigere for Sund og Bælt

Sund & Bælt har sammen med vores eksperter i 3D fået en løsning, der sikrer billigere vedligehold og forlænget levetid på deres broer og anlæg. Løsningen genkender automatisk betonskader ved brug af kunstig intelligens og sælges nu til andre virksomheder, så de får mulighed for samme genvinst.​

Formular indsendt!