Billedgenkendelse og computer vision spiller en særlig rolle inden for medicinalområdet og bæredygtighed
Udviklingen af hurtigere hardware spiller en rolle inden for alle teknologier. Men inden for teknologier som billedgenkendelse og computer vision kombineret med AI har udviklingen af hurtigere hardware især gjort en stor forskel de seneste par år. Sådan lyder det fra Eike Kutzki, der er Visual Computing Engineer i Alexandra Instituttets AI Lab.