Søg
Close this search box.

Cyberrisk assessment

Få overblik over risici, mitigeringer og prioriteter

Nej, I kan ikke eliminiere alle risici på en dag, men vores cyberrisk assessment workshop er et rigtigt godt sted at starte. Især, hvis I er uenige om sandsynligheden for eller konsekvenserne af sikkerhedshændelser.

Gode grunde til at gå i gang

Forretningssikring

Få overblik over de risici, der potentielt kan true jeres forretning, og få hjælp til at mitigere dem.

Fælles fodslag om farer og tiltag

I opnår en fælles opfattelse af risici og når til enighed om prioriteter på tværs af organisationen.

Robusthed og resiliens

En bedre forståelse af risici højner ikke bare sikkerheden her og nu, men ruster jer også for fremtiden.

Få hjælp til at identificere, minimere og prioritere risici.

En workshop er en struktureret og effektiv måde at hjælpe jer i gang med at mindske sandsynligheden for forretningskritiske hændelser og styrke jeres cybersikkerhed generelt.

Når workshoppen er forbi, står I tilbage med et overblik over trusler og mitigeringer og en handlingsplan, der passer til jeres budget, ressourcer og det niveau af sikkerhed, I har behov for at opnå.

Eksempel på en workshop

Vi hjælper jer med at identificere systemets komponenter og deres indbyrdes interaktioner. Sammen analyserer vi, hvordan data strømmer mellem jeres forskellige komponenter og datalagre. Samtidig kortlægger vi tillidsforholdene mellem komponenterne og markerer de steder, hvor tillidsniveauet ændrer sig.

Vores eksperter arbejder sammen med jer om at identificere de aktiver, der er kritiske for driften af jeres system. Vi inddrager både forretningsmæssige og tekniske aktiver og hjælper jer med at vurdere, hvor vigtige de enkelte aktiver er for jeres system.

Vi bistår med at identificere potentielle trusler, der kan opstå ved interaktioner mellem forskellige tillidsniveauer. Desuden undersøger vi de interne trusler, som måtte eksistere i jeres system.

Vi hjælper jer med at definere sandsynligheden for og konsekvensen af hver identificeret trussel. Vores eksperter beregner risikoen ved hjælp af en risikomatrix, der kombinerer sandsynlighed og konsekvens. Resultatet er en prioriteret liste over trusler, så I får et klart billede af, hvad der kræver jeres opmærksomhed først.

Vi guider jer i at definere den bedste strategi til at håndtere hver trussel. Vi diskuterer mulige tiltag og anbefaler løsninger til at reducere risikoen fra de trusler, der udgør den største risiko for jer.

Viden og værktøjer Guide til risikovurdering og andre sikkerhedsemner

Når Dansk Standard skal have overblik over internationale sikkerhedsstandarder, tager de fat i vores Principal Security Architect Michael Bladt Stausholm. I det hele taget er vi godt med, når Danmark arbejder med cybersikkerhed.

Se vores mange værktøjer til jeres arbejde med cybersikkerhed generelt og IoT-sikkerhed i særdeleshed.

”Den største vinding er, at risikostyring er kommet op på ledelsesniveau og ud i hele virksomheden. Vi er enige om, hvad det vil sige, at noget har en høj impact."

Uvildig rådgivning om cybersikkerhed siden 1999. Træk på vores viden. 

Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut, der er specialiseret i it og digitalisering. Det er vores opgave at hjælpe jer navigere i verden i forandring – både, når det handler om cybertrusler og lovkrav. 

Vi giver jer overblik over kravene, hvis I selv er direkte omfattet af NIS2, og hvis jeres kunder er det. Og vi guider jer til at tage de nødvendige skridt for at sikre jeres virksomhed.

Tag det første skridt i dag!

Kontakt vores Senior Business Strategist, Poul Skouboe, og hør om mulighederne for at styrke din virksomheds cybersikkerhed.

+45 93 50 89 17
poul.skouboe@alexandra.dk

Formular indsendt!