Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Magenta

Risikostyring sætter retningen for Nordens største open source it-leverandør

Magenta leverer it-løsninger og integrationer til det offentlige, så sikkerheden skal være i top. I et risikostyringsforløb har de erkendt vigtigheden af at integrere risikostyring som en strategisk prioritet for hele organisationen.

Foto: Magenta

Magenta er Skandinaviens største open source it-leverandør. Magenta leverer standardiserede it-løsninger og integrationer til den offentlige sektor i Danmark, Grønland og Skandinavien.
roducenter af køle- og airconditionanlæg over hele verden.

Fra opportunity-styring til risiko-styring

Magenta oplevede udfordringer under corona-pandemien, hvor nedgang i opgaver og nye reguleringer krævede en omstrukturering. Dette var anledningen til at skifte fokus fra “opportunity-styring” til risikostyring. Virksomheden ønskede at arbejde mere struktureret og overordnet med trusler og risici.

Magenta foretog strategiske ændringer, herunder reduktion af antallet af produkter og teknologier samt opbygning af en stærkere teknisk infrastruktur.

Certificeringen inden for ISO 27001 og ISO 27701 blev implementeret som en del af processen. Dette skabte et mere robust fundament og strukturerede arbejdet omkring risikostyring.

 

Risikovurdering og medieringsstrategi

Gennem årlige risikorapporter, der indeholder visuelle overbliksbilleder efter et trafiklysprincip, evaluerer Magenta løbende risici. En medieringsstrategi, der sammenligner omkostninger ved mediering med risikoen, blev også implementeret. Dette hjalp med at prioritere, hvornår risici skal accepteres eller elimineres.

Magenta valgte en enkel risikovurderingsmetode baseret på konsekvens og sandsynlighed. Ved at erstatte mavefornemmelser med reel evidens for tidligere incidences, skabte virksomheden en mere datadrevet tilgang. Der blev også lagt vægt på nøjagtig dokumentation af vurderinger for at sikre kontinuitet og forståelse over tid.

Resultater og fremtidig strategi

Den største gevinst for Magenta er, at risikostyring nu er blevet en strategisk prioritet på ledelsesniveau og er integreret i hele virksomheden. Den nye tilgang har skabt et fælles sprog og en dialog, der involverer udviklere, ledelse og bogholdere. Dette muliggør en effektiv prioritering af ressourcer for at styrke virksomhedens robusthed og sikkerhed. 

Magenta konkluderer, at de nu kan rette deres midler mod de mest relevante områder for at sikre en progressiv udvikling som virksomhed..

Anne Dorte Bach

Projektleder og DPO
Den største vinding er, at risikostyring er kommet op på ledelsesniveau og ud i hele virksomheden. Vi har nu en dialog om risikoen inden for et bestemt område, og om vi skal gøre noget ved det, fordi vi er enige om, hvad det vil sige, at noget har en høj impact på virksomheden eller for de personer, der er registrerede i systemet.

Bliv inspireret af andre

Formular indsendt!