Søg
Close this search box.

PASCHAL

AR sparer tid, mindsker fejl og forebygger ulykker på byggepladsen

Virksomheden PASCHAL har med en ny app forbedret deres design- og tegneproces, fået mere præcise tegninger og mere korrekt materialeoptælling. Det sparer både tid og penge i byggeriet.

udfordringen

Behov for at effektivisere byggeprocessen

Stilladser består ofte af 20-40.000 dele, der skal sættes rigtigt hver gang. Dels for at de ikke falder sammen, dels for at opsætningen er effektivt planlagt. Derfor skal det være nemt for PASCHALs kunder at kontrollere, at alle stumper sidder korrekt i de stilladser, de lejer. PASCHAL havde en god ide til, hvordan det kunne lade sig gøre men manglede  teknisk viden til at realisere den.

en skræddersyet løsning

App optimerer processen

Alexandra og PASCHAL har arbejdet med mange små og agile udviklingstrin, som er testet løbende undervejs. På den måde har PASCHAL fået inspiration og mulighed for at afprøve ideer og hurtigt finde ud af, hvad der er muligt, og hvad der virker ude på byggepladsen.

PASCHALs nye app er baseret på augmented reality og computer vision, hvor elementer i et stillads kontinuerligt tilpasses og placeres i forhold til den virkelige verden. Herudover bruges deep  learning  i et neuralt netværk til at implementere algoritmen. Med appen kan PASCHALs kunder nu visualisere stilladsudstyret og kontrollere, at alt er korrekt, inden det monteres.

Appen automatiserer processen, så stilladsernes trækkes ud i de rigtige længder, hvis underlaget skråner eller drejer, og så det bliver helt præcist i forhold til, hvordan det skal sættes op i den virkelige verden.

mindsker fejl og forebygger ulykker

Større præcision med augmented reality

PASCHAL har fået udviklet en app, som gør det muligt for arkitekter, ingeniører, struktører og andre i byggebranchen at se 3D-modeller i augmented reality ude på byggepladsen eller inde ved skrivebordet.

Ved hjælp af appen kan de gå rundt på byggepladsen og se, hvordan tingene skal stå, eller tjekke, at de er monteret korrekt.

Derved kan man forebygge ulykker forårsaget af fejlmontage samt understøtte den bæredygtighedsudvikling, som pågår i byggeriet, da man sparer transport og tid på fejlleverancer og udbedring af forkert monterede stilladsdele.

Jim Koldborg

CIO
PASCHAL Danmark A/S
"Projekterne er meget succesfulde for vores løsning virker rent lavpraktisk hos vores kunder, der sparer ca. 4-5% af deres tid.

Vi har fået et bedre produkt, der overordnet set sparer tid qua færre forståelsesfejl på byggepladsen, optællingsfejl fra vores side, samt at vi får belyst alle aspekter i vores stillads, og at ændringer i projektet efterfølgende er nemmere at rette".

At gå fra fysisk til digital er en
oplagt forretningsmulighed

En forretningsmæssig gevinst

Sparer penge, frustrationer og kundetab

Appen understøtter to overordnede brugsscenarier:

  1. Levendegørelse af konstruktioner til brug for gennemgang og instruktion, før de opstilles
  2. Inspektion og kvalitetssikring af konstruktioner – både undervejs i opsætningsforløbet, og når de er opstillet

PASCHAL har øget deres salg, fordi de nu kan udregne komplekse geometriske løsninger med brug af traditionel forskalning og spare dyre specialløsninger.

De har fået henvendelser fra firmaer, der synes deres AR-software er så godt, at de ønsker at forhandle det. PASCHAL sparer selv 20% designtid, fordi de kan tjekke stilladserne selv i 1:1, inden de afleveres til kunden.

Kunderne siger

"Det har været en kæmpe hjælp for os. Vores design- og tegneproces er samlet set reduceret, vores tegninger er mere præcise, og materialeoptællingen er mere korrekt."

"Der er mange, der taler om det her - men jeres løsninger virker rent faktisk."

Adgang til nørdernes frokoststue

PASCHAL har med egne ord fået ‘værdifuld adgang til nørdernes frokoststue’.  

“Alexandra Instituttet er vores eksterne samarbejdspartner, da de råder over de nødvendige avancerede kompetencer inden for programmering, Computervision og Deep Machine Learning, AR-teknologi og hardware.”

Inspiration fra vores andre kunder

Sådan har andre virksomheder effektiviseret deres produkt med nye teknologier:

Robotrådgiver sparer tid og penge for Topdanmark

Topdanmark har fået udviklet en robotrådgiver, der kan assistere taksatoren i sit arbejde med at vurdere bilskaders omfang og pris. Det sparer tid i sagsbehandlingen til glæde for både kunder og værksted.

Formular indsendt!