Søg
Close this search box.

Phoenix design Aid

AI skal effektivisere arbejdet med udbudsmateriale

Med hjælp fra vores eksperter har Phoenix Design Aid fået afdækket hvor AI kan skabe størst værdi for dem i forhold til bundlinje og bæredygtighed.
Phoenix Design Aid er et internationalt design- og kommunikationsbureau med ekspertise inden for grafisk design og digitale løsninger. Phoenix Design Aid er anerkendt som det første grafiske kommunikations-bureau for deres dedikation til FN’s verdensmål, især mål 4, 12, 13 og 17. Deres arbejde for internationale organisationer som FN, EU og NGO’er understøtter deres engagement i bæredygtighed.

Fik afdækket AI-potentialet

På baggrund af en række interviews og workshops med ledelse, medarbejdere, partnere og kunder fra Phoenix Design Aid,  har virksomheden fået et omfattende idékatalog med detaljerede fokusområder for anvendelse af AI og ML.

Dette katalog dækker blandt andet udbud og salg, kommunikation og marketing, produktion samt interne værktøjer til projektledelse og administration.

Efter præsentationen af idékataloget til Phoenix Design Aids bestyrelse besluttede man at fokusere på AI i udbud og produktion som de første områder.

Kan effektivisere udbudsarbejdet

Phoenix Design Aid deltager ofte i offentlige udbud for FN, EU og NGO’er. Produktionschef Lars Jørgensen forklarer, at AI kan hjælpe med at hente og strukturere eksisterende viden og erfaringer, hvilket vil spare tid og øge effektiviteten:

”Vi har stor viden og erfaring liggende diverse steder i vores system, som vi selvfølgelig trækker på i forskellige bud og projekter. Derfor er der mange beskrivelser af processer osv., der går igen. Selvom en AI ikke kan lave udbuddet for os, kan det nok spare os masse tid og dermed gøre os mere effektive.”

Vil bruge AI til at øge effektivitet og produktivitet

Phoenix Design Aid ser også et stort potentiale i AI på det kreative område, især inden for illustrationer og infografikker. Lars Jørgensen bemærker, at AI kan hjælpe med dataforståelse og visuel tolkning af tal, hvilket vil lette grafikernes arbejde betydeligt:  

“Vi har selvfølgelig stadigvæk ansvaret for, at AI’ens fortolkning er korrekt, så vores grafikere får en opgave i at tjekke output og kvalitetssikre det.”

Phoenix Design Aid ser frem til at integrere AI og ML yderligere i deres tjenester for at fortsætte deres rejse mod øget effektivitet og bæredygtighed. Forløbet har fundet sted i regi af TechCircle.

”Vores serviceområder udvikler sig konstant, og vi håber at kunne tilbyde AI og ML som en del af vores tjenester i fremtiden. Indtil videre vil vi bruge teknologierne til at øge vores effektivitet og produktivitet. Vi håber f.eks., at AI blandt andet kan være med til at skabe ensartethed i vores udbudsarbejde.

Adm. direktør

Dennis Lundø Nielsen

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre fået forbedret deres produkt med AI

Ubiqisense forbedrer bygningsanvendelse med AI

Med hjælp fra vores eksperter har Ubiqisense fået forfinet deres innovative løsning til at optimere pladsudnyttelsen i bygninger. Ved at implementere avancerede AI-teknologier har Ubiqisense forbedret deres sensorer markant, hvilket har resulteret i øget præcision og effektivitet.

Forløbet har fundet sted i regi af TechCircle, som er Midtjyllands digitale innovationshub. Hub’en skal sætte skub i udvikling og implementering af konkurrencedygtige, grønne og innovative digitale løsninger til gavn for små og mellemstore virksomheder, den offentlige sektor og borgere.

TechCircle the European Digital Innovation Hub of Central Denmark er støttet af Digital Europe-programmet under den Europæiske Union og af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Formular indsendt!