Søg
Close this search box.

GEO

Undervisningsværktøj lærer unge at arbejde med klima- og energikriserne

GEO ønskede et fremtidssikret, professionelt og brugervenligt værktøj til at visualisere store datamængder over den danske undergrund i deres undervisningsplatform.
Geo er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der er ekspert i løsninger med jord, undergrund og vand. Geo løser opgaver indenfor byggeri, anlæg, industri, energi- og vandforsyning med bæredygtige klimaløsninger.

baggrund

Behov for ét sted at lære om geologi, miljø, energi, klima og grøn omstilling

Det er typisk en jungle at finde og samle de mange data om undergrunden og få dem kombineret med andre fagtemaer, som f.eks. registreringer af forurenede jordarealer, placeringer af vindmøller og havvandstand.

De globale problemstillinger inden for nutidens og fremtidens klima- og energikrise har brug for flere forskere og handlekraftige problemløsere. Det kræver, at unges interesse for naturvidenskab og geoscience fagene vækkes.

Geo ønskede derfor at udvikle en undervisningsplatform til de danske ungdomsuddannelser, som kunne gøre naturgeografifaget mere levende og spændende for den enkelte elev. 

udfordringen

Samler alle data i én undervisnings-platform

Udfordringen var dels at samle data og bringe Geo’s data i spil på en brugervenlig måde og målrettet elever. Det var tidligere kun tilgængelig gennem GeoAtlas Live, der er mere teknisk i sin opbygning. Samtidig brugte geografilærere en masse offentlige kilder, der var svære at finde rundt i, og det var ikke muligt at koble disse temaer med Geo’s data.

Gymnasielærere og øvrige samarbejdspartnere har leveret viden i undervisningsscenarierne, som andre gymnasielærere kan vælge at benytte, eller underviserne kan lave deres egne forløb.

Alle services og data kommer fra Geos professionelle platform, GeoAtlas Live. Men nu i et mere moderne, responsivt og brugbart design for undervisning af unge mennesker.

Mød Geolog Caroline Frank Nielsen fra Geo og softwareudvikler Mads Darø Kristensen fra Alexandra Instituttet, der løfter sløret for, hvilke ingredienser der skal til for at opnå et vellykket system.

REsultatet

Et professionelt og brugervenligt værktøj

GeoAtlas Study giver eleverne mulighed for aktivt at arbejde med en række værtøjer som f.eks. profilsnit i kombination med data, modeller og fagkort som benyttes af professionelle. Herigennem kan eleverne bl.a. undersøge deres lokalområde for eventuel forurening, regnvandsophobning, grundvandsstrømning og selv planlægge fundering af havvindmølleparker. Og forhåbentligt blive inspireret til at påvirke fremtidens klima- og energidagsorden.

Man kan f.eks. undersøge, hvilke arealer i ens lokalområde, som har
terrænært grundvand, og i perspektiv til forurenings-fagkort kan man gøre sig klogere på sit lokalområdes risikozoner ift. hindring af
grundvandsforurening ved skybrud.

Derudover har man mulighed for at undersøge kommende
havvindmølleparkers placering, se på havbundsforhold og lave
tværprofiler af havbunden og blive klogere på undergrundens geologiske og geotekniske egenskaber forud for fundering af en havvindmølle.

Caroline Frank Nielsen

Geolog

”Det gode ved at arbejde med eksperter fra Alexandra er, at vi får en fremtidssikret løsning, fordi de har kørt forskningsprojekter, der kan inspirere til det rette teknologivalg. Det er godt som kunde, og man føler sig i trygge hænder fagligt.

Vi ønskede et fremtidssikret og samlet system, der kunne håndtere visualisering af store og flere typer data. Derfor valgte vi Alexandra Instituttet som udvikler til vores projekt.”

Fakta om GeoAtlas Study

Undervisningsplatformen er udviklet med støtte fra Novo Nordisk Fonden og kan frit kan bruges af alle landets ungdomsuddannelser. Samarbejdspartnerne har været Alexandra Instituttet, Geopark Vestjylland, gymnasielærere fra Lemvig og Lyngby Gymnasium og Carlo S. Sørensen, samt undervisningsministeriet, som har bidraget med IT udvikling, faglighed, undervisningsmaterialer og forankring af platformen.

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre offentlige og private virksomheder brugt visualisering af komplekse data til at gavne deres forretning

Formular indsendt!