Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

OKM

Digitaliseret produktion forbedrer produkter, tilbudsgivning og effektivitet

OKM har styrket sin forretning ved at digitalisere hele værdikæden fra start til slut. Produktionen er blevet papirløs, hvilket har givet et løft i forhold til både informationsflow og kvalitetssikring.
OKM A/S er en højteknologisk maskinfabrik, som bl.a. er indirekte leverandør til den tyske bilindustri samt flere danske virksomheder. Virksomheden er grundlagt i 1973 af Robert Okholm og IS0 9001 certificeret siden 1993.

Fremtidens fabrik

Digitalisering giver indblik i alle data

I Tønder har man bygget fremtidens fabrik. Her har OKM sendt papirerne ud af fabrikken til fordel for tablets hos medarbejderne. Det betyder, at alle oplysninger om drift og produktion findes digitalt.

Maskinfabrikken har investeret knap 1,5 mio. kr. i digitalisering af produktionen. Det vil sige, at der sidder sensorer nede i maskinerne, som måler, når maskinen kører.

klart indblik i alle led

Al information tilgængelig med et fingerstrøg

OKM startede digitaliseringen, fordi de ikke vidste, hvor de tjente deres penge. I dag er hele værdikæden digitaliseret. Den effekt kan de både mærke på bundlinje og på kvaliteten af deres produkter.

Det giver indblik i alle led – lige fra tilbudsgivning til fakturering. Det betyder, at det er blevet en fuldstændig transparent virksomhed, hvor de helt ned til produktniveau ved, hvad de har af omkostninger på det givne produkt.

Tablets registrerer løbende tidsforbruget fra medarbejdere og maskiner og er et vigtigt værktøj til at planlægge smart produktion. Et strøg med fingeren på deres tablet sikrer medarbejderne adgang til alle vigtige data.

Fabrikschef Kristian Kvistgaard-Persson skønner, at digitaliseringen har kostet omkring 1,5 mio. kr. Til gengæld giver det en årlig gevinst på 5-600.000 kr., lyder hans vurdering.

ADGANG til nye kunder

Overblik over produktionsflowet

OKM fik hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle deres digitale løsninger, der har gjort store dele af deres produktion papirløs, herunder en tidsregistrerings-app, som er kernen i systemet.

Her tilrettelægges alt fra ressourceforbrug af medarbejdere til maskiner. Alle data overføres til medarbejdernes tablets, så de har adgang til alle data ude ved maskinerne. De ved, hvor mange emner, de skal lave, og hvor lang tid de bruger på hver ordre.

Derudover har de digitale skydelærer, der trådløst sender måledata til en server. Digitale værktøjsskabe sikrer, at medarbejderne kun har adgang til det værktøj, der skal bruges til den aktuelle ordre.

Kristian Kvistgaard-Persson

Fabrikschef
OKM
"Det har givet overblik over vores forretning, fordi nu siger vi ikke nej til en god forretning. Det kunne vi have gjort tidligere, idet vores beslutninger måske var baseret på mavefornemmelse. Der er ingen tvivl om, at den digitale fabrik har givet adgang til flere kunder”.
Verdensmål 9 Industri, innovation og infrastruktur

Smarte arbejdsprocesser

OKM har i samarbejde med Alexandra Instituttet fået udviklet en applikation, der måler og analyserer arbejdsgange, giver real-tids notifikationer om maskinnedbrud og gør det nemmere for medarbejderne at styre deres arbejdsgange.

Det fik OKM

  • En applikation til tablets
  • Nemt overblik over opgaver
  • Nemt overblik over events, der skal håndteres
  • Integration med nuværende it-systemer

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre virksomheder effektiviseret deres forretning med smarte teknologier.

Testede maskiner med IoT før køb og undgik fejlinvestering

STENHØJ skulle teste en ny slags motor og fik sat en række sensorer på en lift med to motorer. IoT-opsætningen viste, hvad forskellen på de to motorer var. Det kunne kvalificere en beslutning om, hvilken motor der bedst klarer spidsbelastning med mindst strømforbrug.

Formular indsendt!