Indholdet er en gengivelse af denne artikel publiceret af MADE – Danmarks produktionsklynge
Det kan være både tidskrævende og dyrt at oplære nye medarbejdere, når produktionen skal opskaleres eller en medarbejder udskiftes. Kostbar viden forsvinder, når en medarbejder forlader en virksomhed,
Gevinsterne er derfor store, hvis man kan udvikle digitale hjælpeværktøjer, som gør maskiner mere intuitive at bruge. Eller hvis man kan bruge teknologier til at gøre instruktion og oplæring af medarbejdere nemmere og hurtigere.
Derfor ønskede HOUNÖ at kunne tage nye medarbejdere ind og hurtigt oplære dem samtidig med, at de bevarer den høje kvalitet i deres arbejde.
I stedet for at bruge fysiske tegninger og billeder af samlinger kan man gå direkte fra en CAD-model ud til arbejdsinstruktionerne. Det betyder, at man som ny medarbejder kan træde direkte ind på arbejdspladsen og være kørende fra starten.
”Andre kan få gavn af det her ved at se, hvad vi har lavet, og så ikke være bange for at springe ud af det. Jeg synes, at vi har haft et rigtig godt samarbejde med Alexandra Instituttet, som har været skarpe til den digitale del, og så har vi forsøgt at være skarpe på den praktiske del”.
Mandetimer er dyre i Danmark, og derfor er det en kendt problemstilling, at virksomheder kigger på måder at gøre oplæring billigere.
“Det er et oplagt sted at reducere omkostninger, når man kan spare en mand, samtidigt med at den nye medarbejder, der er i oplæring, stadig får lavet noget arbejde på egen hånd,” forklarer Søren Pedersen, Interaction Design Developer hos Alexandra Instituttet.
Som mange andre virksomheder har Hounö i dette MADE demonstrationsprojekt ønsket at gøre instruktion og oplæring inden for produktion både hurtig, tilpasset og intuitiv på én og samme tid. Med den overordnede gevinst for øje at gøre det nemmere at ansætte nye medarbejdere, og at omstillingstid og mængden af fejl i produktionen minimeres.
I samarbejde med MADE Demonstrationsprojekt og Alexandra Instituttet har HOUNÖ fået afprøvet forskellige måder at lave arbejdsinstruktion på. Det er både sket med projektor og en HoloLens AR-brille fra Microsoft, som blev testet på en medarbejder, som ikke havde været inde i projektet på forhånd.
MADE arbejder primært inden for forskning, som har til formål at udvikle og teste innovative, digitale løsninger, der skal øge fleksibiliteten og bæredygtighedsomstillingen i de danske produktionsvirksomheder, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner.
Et digitalt lag guider medarbejderen til at finde den rigtige reservedel og montere den det rigtige sted på maskinen
Kender I til de fordele, I kan opnå ved at digitalisere jeres fysiske produkter eller produktion og dermed kunne reagere på data? Og har I erkendt, at I både skal optimere jeres produktion eller produkt – OG investere i produktinnovation ved at opsamle data?
Så kan vi være en mulig samarbejdspartner. Det kan være, at I ønsker at bruge data til at:
Der er mange muligheder, og vi ved, hvor I skal starte for at skyde genvej. Få viden om, hvad der skal til, hvis I ønsker at koble jeres produkter eller produktionsapparat på nettet. Og få fat i de data, som giver input til nye services, der styrker jeres forretning.
Det kan være ved at visualisere data og bringe realtids informationer i spil med de nyeste interaktionsformer, så I kan agere på dem øjeblikkeligt.
Sådan har andre virksomheder fået effektiviseret deres forretning med datadrevet produktion
Vi har i samarbejde med FORCE Technology og SPX Flow implementeret en avanceret digital tvilling i Arla Foods mejeriproduktionsanlæg, som skal hjælpe med at planlægge og optimere rengøring uden unødvendig nedetid.
Ved hjælp af fugtighedsmålere kan Magerholm nu bedre bestemme, hvornår de skal vande deres marker, og de ved præcist, hvad der sker, når de sætter vandingen i gang. Løsningen hjælper med at ensarte væksten og giver direkte besparelser gennem lavere vand-, strøm- og brændstofforbrug.
STENHØJ skulle teste en ny slags motor og fik sat en række sensorer på en lift med to motorer. IoT-opsætningen viste, hvad forskellen på de to motorer var. Det kunne kvalificere en beslutning om, hvilken motor der bedst klarer spidsbelastning med mindst strømforbrug.
Ⓒ 2024 - Alexandra Instituttet A/S
CVR Nr. 24 21 33 66
