Søg
Close this search box.

Egolibris

Digital redaktør finder den næste bestseller

Forlaget EgoLibris har ønsket at stille en digital redaktør til rådighed for forfattere. Løsningen kaldes Edison og er baseret på kunstig intelligens. Den hjælper forfatterne under skriveprocessen ved at give feedback på deres manuskript.
EgoLibris er et forlag, der brænder for at bringe god skøn- og faglitteratur ud til et bredt publikum. EgoLibris er også et udviklingsmiljø, hvor forfattere kan søge sparring med ligesindede og få rådgivning fra professionelle redaktører.

Fra tanke til handling

Den digitale redaktør

Forfattere efterspørger ofte feedback på deres manuskripter og hjælp med korrektur. Men det er dyrt for mange forfattere at have en redaktør til at udføre opgaven. Derfor fik forlaget EgoLibris ideen til  ‘den digitale redaktør’. 

Tanken er at skabe en løsning baseret på kunstig intelligens, som skal udføre samme opgaver som en redaktør og komme med sparring og skrivetips til forfatteren. Det giver flere forfattere mulighed for at afprøve deres skrivepotentiale til en rimelig pris.

EgoLibris fik mulighed for at virkeliggøre ideen sammen med Alexandra Instituttets eksperter i kunstig intelligens. Forlaget fik samtidig adgang til projektmidler gennem Innobooster-ordningen. 

Forretningsmodellen

Stort kommercielt potentiale

Forretningsmodellen er baseret på en abonnementsordning, hvor forfattere via EgoLibris’ hjemmeside kan købe sig adgang til den digitale redaktør til en pris, hvor alle kan være med. 

Det er ikke kun forlagsbranchen, der kan anvende den digitale redaktør. Da det i princippet er ligegyldigt, hvad Edison ‘læser’, vil forfattere til artikler, virksomhedsrapporter m.m. også kunne høste fordele med løsningen. 

Det betyder, at der er et stort kommercielt potentiale i løsningen. I første omgang er der fokus på hjemmemarkedet, og softwaren udvikles derfor på dansk – men på sigt kan løsningen forhåbentligt også blive en eksportsucces.

Løsningen

Avanceret software giver feedback som et menneske

Alexandra Instituttet har udviklet en avanceret software, der kan læse og bedømme manuskripter, og som giver samme feedback som en menneskelig redaktør.

Løsningen kaldes Edison – og den skal både kunne pege på mangler og komme med forslag til forbedringer af teksten.

Eva Götzsche

CEO
EgoLibris
”Jeg har en fortid i IT-branchen og har fulgt med i udviklingen inden for kunstig intelligens. Derfor fik jeg en ide om at udvikle et digitalt værktøj, der kan hjælpe forfattere på samme måde som en menneskelig redaktør men for billigere penge.

Samarbejdet med Alexandra Instituttet har fungeret upåklageligt. Deres arbejde er baseret på forskning og viden om kunstig intelligens, og det betyder, at de er fagligt stærke.

Samtidig er de meget begejstrede for at arbejde med teknologi og udvikle nye løsninger. Vi byder så selv ind med den fagligt litterære og den kommercielle vinkel. Når de tilgange kobles sammen, har jeg en stor tro på, at det nok skal blive til en markedsløsning.”

Natural Language Processing

Sådan lærer man computeren at forstå sprog

Edison-løsningen er baseret på Natural Language Processing (NLP), der er et felt inden for kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at lære computere at trække mening ud af store mængder tekstdata. Vi trænede algoritmen på 3000 bestsellere fra alle genrer ved hjælp af machine learning. Processen omfattede:

  • Sentiment-analyse
  • Læsbarhedsanalyse
  • Semantisk analyse
  • Scene detection ved hjælp af Named Entity Recognition
  • Genrebestemmelse

Det fik EgoLibris

Leverancen bestod i en AI-baseret softwarepakke, der kan integreres med EgoLibris’ eksisterende hjemmeside. 

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre virksomheder fået hjælp til at udvikle nye løsninger til deres kunder:

E-BOG

Kom godt i gang med kunstig intelligens!

Kunstig intelligens er et helt vidunderligt værktøj, som kan løfte din virksomhed til nye højder.

E-bogen giver dig 24 siders komprimeret viden om, hvilken forskel kunstig intelligens kan gøre.

Formular indsendt!