Styrk Familierne

Digital platform styrker familiers trivsel med tidlig indsats

Sammen med Styrk Familierne og Aarhus Universitet har Alexandra Instituttet udviklet voresparforhold.dk – en digital platform, der giver kommuner nye muligheder for tidlig forebyggende indsats i familietrivsel.

Platformen samler selvhjælpsforløb, guidede programmer og online parterapi i ét brugervenligt univers, der hjælper par med at styrke deres relation – før problemerne vokser.
Det fik Styrk Familierne

Udfordringen

Styrk Familierne ønskede at skabe en digital løsning, der kunne hjælpe kommuner med at arbejde forebyggende med familiernes trivsel – før problemerne vokser sig store. Målet var at udvikle en fleksibel, sikker og brugervenlig platform, der kunne tilbyde digitale terapiforløb og selvhjælpsværktøjer til par og familier i hele landet.

Løsningen

Alexandra Instituttet har i tæt samarbejde med Styrk Familierne og Aarhus Universitet udviklet voresparforhold.dk – en digital platform, der hjælper par gennem skræddersyede forløb.

Platformen bygger på en såkaldt stepped care-model, som har vist sig effektiv i udlandet inden for mental sundhed: Først tilbydes en lettilgængelig og effektiv indsats, der kan nå bredt ud, og derefter gives mere intensive eller specialiserede tilbud til de par, der har størst behov.

Brugerne guides trin for trin via spørgeskemaer og e-læringsmoduler med tekst, video, lyd, billeder og interaktive øvelser. Platformen viser tydeligt, hvordan man udvikler sig undervejs, giver personlig feedback og tilpasser indholdet til den enkelte. Den kan bruges både af privatpersoner og af fagfolk som terapeuter og vejledere, der får adgang til overskuelige dashboards med indsigt i trivsel og forløb.

Alexandra Instituttet har stået for hele løsningen – fra design, udvikling og drift til rådgivning om SEO og digital tilgængelighed.

Resultatet

Voresparforhold.dk anvendes i dag i 11 kommuner, hvor over 4.000 borgere har oprettet sig, og mere end 1.000 par er blevet matchet til det rette forløb.

Kommunerne oplever en mere effektiv indsats og bedre overblik, mens borgerne får hurtig adgang til kvalificeret støtte i trygge og brugervenlige rammer.

Løsningen er skalerbar og kan nemt tilpasses andre kommuner, fagområder og målgrupper. Med sit potentiale er håbet, at den på sigt kan udrulles nationalt som en ny digital rygrad i arbejdet for bedre familieliv i Danmark.

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre brugt ny teknologi til at styrke sundhed og velfærd.

Formular indsendt!