Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Ceramicspeed

CeramicSpeed styrker IoT-sikkerheden gennem udviklingsforløb

CeramicSpeed har transformeret sig fra en traditionel mekanisk virksomhed til en digital aktør, hvilket har skabt behov for øget fokus på IoT-sikkerhed. Virksomheden har aktivt deltaget i vores specialudviklede forløb om IoT-sikkerhed for at sikre, at der ikke sker lækage af data fra deres avancerede enheder.
CeramicSpeed, ligger i Holstebro og har lidt over 100 ansatte. Virksomheden producerer hybride kuglelejer med lav friktion til sportsverdenen og industrien.

Udfordringen

CeramicSpeed har udvidet sit fokus fra mekanik til digital innovation ved at lancere en cykelsportsapp og en kommende vibrationssensor til industrikunder. Med denne digitale transformation opstod behovet for at styrke IoT-sikkerheden og undgå datasikkerhedsbrud.

Gennem et udviklingsforløb har CeramicSpeed opnået metodikker til at strukturere arbejdet omkring IoT-sikkerhed, skabt overblik over relevante standarder, øget opmærksomheden på interne processer og modtaget uvildig eksperthjælp. Dette har styrket deres position som en digitalt orienteret virksomhed med solidt fokus på sikkerhed.

Undgå at skyde gråspurve med kanoner

Det er én ting at få overblik over mulige sikkerhedshuller. Noget andet er at forstå, hvor farlige de er. Netop den prioritering af sikkerhedshuller er noget af det allervigtigste, man kan gøre som virksomhed, forklarer Nicklas Simonsen:

“Få lavet en prioritering, så man undgår at skyde gråspurve med kanoner. Og få styr på alle de processer, der ligger bag ens virksomhed. Det kan jo være små ting, som at de ansattes computere automatisk lukker ned efter to minutter. Og find så ud af, hvad det er for nogle standarder, der er gode. Du bliver ikke certificeret i dem, men det er nogle gode retningslinjer, som giver noget at leve op til.”

En værdifuld del af markedsføringen

CeramicSpeed opfordrer virksomheder til at prioritere og forstå sikkerhedshullernes potentielle farlighed. Nicklas Simonsen betoner vigtigheden af at etablere klare processer og ansvarsområder samt at inddrage sikkerhedsforanstaltninger som en værdifuld del af markedsføringen.

Jo flere historier folk hører om, hvad der kan gå galt med sikkerheden, jo mere opmærksomme bliver folk på, at det er vigtigt at have styr på sikkerheden.

Man kan faktisk godt argumentere for, at de kroner man investerer i sikkerhed, de kommer tilbage i solgte produkter.

Project Manager
CeramicSpeed

Nicklas Simonsen

I kan også få et gratis udviklingsforløb

Vi tilbyder udviklingsforløb i samarbejde med Industriens Fond. De har til formål at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at udvikle IoT-sikkerhed.

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan er andre virksomheder blevet bevidste om deres trusselsbillede og fundet svar på, hvor de skulle sætte ind for at styrke it-sikkerheden i deres løsninger:

Formular indsendt!