Digital bæredygtig omstilling

Fælles fodslag om forandring og forædling

Danespo A/S er en planteforædlingsvirksomhed med 100 medarbejdere, som udvikler robuste kartoffelplanter til en fremtid med mere ekstreme vejrforhold og vanskeligere vækstvilkår. Nu har de sat ekstra skub i deres fremtidssikrende arbejde ved at arbejde målrettet med bæredygtig strategi og ledelse med os i Afkobling 2030-projektet, der hjælper virksomheder med at reducere deres klima- og miljøudledninger.

For to år siden fik Danespo en henvendelse fra en af deres største kunder med krav til bæredygtighed. Dette satte en proces i gang for Danespo, hvor man ønskede at arbejde mere strategisk med bæredygtighed. Det har været vigtigt for virksomheden, at alle medarbejderne i hele organisationen er med i denne forandringsproces. Det er en udfordring at inkludere alle medarbejdere, men samtidig ses bæredygtighed netop som en katalysator for at arbejde på tværs af organisationen.

Bæredygtig strategi og ledelse‍
Danespo deltog i Afkobling 2030’s Lab for bæredygtig strategi og ledelse, der ledes af vores Director of Digital Sustainability, Trine Plambech. Lab’et gav Danespo værktøjer til at gøre arbejdet med bæredygtighed meget konkret. Fra at bæredygtighed var komplekst og uoverskueligt, hjalp lab’et med at definere, hvor man kunne begynde arbejdet.

“Bæredygtighed er ofte beskrevet meget komplekst, og der var Afkobling 2030 meget godt for os, da det blev meget konkret. Vi vidste ikke, hvor vi skulle begynde, og hvordan man kom i gang. Det hjalp Afkobling 2030 os med.”
– Anne-Kathrine Hauge, Quality & Compliance Manager, Danespo A/S

Hvad fik Danespo ud af forløbet?

  1. Strategi og implementering: Der er blevet skabt en oversigt over bæredygtighedsprojekter i Danespo, hvor der er blevet defineret ansvarlige samt deadlines for de enkelte projekter.
    Desuden er bæredygtighed blevet en del af Danespos årsrapport.
  2. Viden: Afkobling 2030 har givet Danespo en grundforståelse for ESG-rapportering, som Danespo nu arbejder med. Desuden har Danespo lært at arbejde med prøvehandlinger, og det har gjort, at de har lettere ved at sætte projekter i gang.
  3. Medarbejderinddragelse: Afkobling 2030 har bidraget til at sikre, at alle medarbejdere kom med på den grønne rejse. Programmet har hjulpet med konkrete værktøjer til, hvordan man sikrer ejerskab og deltagelse.
  4. Grøn strøm: Et tiltag som Danespo er kommet i mål med er, at de har fået sat flere solceller på deres tage. Der er blevet lavet en analyse af alle tage på deres lokationer, og efterfølgende blev der sat solceller op.


Denne artikel er skrevet af Maria Damgaard Jensen, kommunikationsansvarlig i Afkobling 2030.

Viden og hjælp til bæredygtig omstilling 
Vil I også arbejde med bæredygtig omstilling og reducere jeres klima- og miljøbelastning? Så er Afkobling 2030 måske noget for jer. Læs om projektet, der skal hjælpe 4.250 danske produktionsvirksomheder gennem rådgivning, kompetenceløft og meget mere

I er også meget velkomne til at tage fat i vores Director of Digital Sustainability, Trine Plambech

Del dette: