Søg
Close this search box.

Hoej.dk

Digitale ydelser for efterladte kræver tårnhøj datasikkerhed og dataetik

Hoej.dk A/S har fået rådgivning, der effektivt identificerede deres sikkerhedshuller og prioriterede, hvilke områder de skal fokusere på først.
hoej.dk er specialiseret i digitale ydelser for pårørende og efterladte – fra dødsannoncer til mindesider på platformen afdøde.dk. Virksomheden blev kåret af Børsen som gazellevirksomhed i 2012, 2013, 2014, 2015 og 2019.

Naturligt at indtænke datasikkerhed

Hoej.dk ønskede at identificere potentielle sikkerhedshuller, skabe bedre overblik og mere struktur for at kunne definere klare roller og fremtidige skridt i deres udviklingsproces. 

Et Sb3D-forløb har vist sig at være værdifuldt, da det gav dem en omfattende gennemgang af deres systemer, teknologivalg og risikoanalyser.

Gitte Mathiasson, direktøren hos hoej.dk, fremhæver virksomhedens langvarige fokus på dataetik og designprocesser, herunder principperne om privacy by design. Dette gør det naturligt for dem at integrere datasikkerhed i deres overordnede tilgang.

Dataetik som markedsparameter og mission

Gitte håber, at sikkerhed og etik fremover vil være afgørende, når kunder vælger produkter: “Det skal være ligesom, når vi køber mad; det skal stå på bagsiden af produktet.” 

Hun understreger, at dataetik er et markedsparameter: “Vi sælger bl.a. vores ydelser på, at vi behandler folks data ordentligt. Generelt har vi alle sammen et ansvar og interesse i, at tingene bliver gjort ordentligt og sikkert.”

Kompetent rådgivning med synlige resultater

Under forløbet blev hoej.dk guidet gennem en grundig audit, og det indledende interview hjalp dem med at identificere deres specifikke behov.

Gitte vurderer: “Det indledende interview gjorde det muligt at identificere, hvad vi havde brug for. Vi fik en meget kompetent tilbagemelding efterfølgende, og vi fik afdækket nogle af de sikkerhedsfaktorer, vi skulle prioritere at arbejde med.”

Især var det værdifuldt at få hjælp til at prioritere i sikkerhedsopsætningen: “Hvad skal vi bruge tid på nu, og hvad skal vi vente med? Dét er vi blevet meget klogere på,” udtaler Gitte.

Vi har kunnet prioritere anderledes, fordi vi fik kompetent feedback på risiko, systemudvikling og værktøjer. Jeg elsker det, når folk kan deres shit. Det betyder meget, at det var tiden værd for os, især når vi tager en hel dag ud af kalenderen og mobiliserer en hel afdeling.”

Direktør
hoej.dk

Gitte Mathiasson

I kan også gøre jeres software mere sikker med Security by Design

Sb3D står for Security by Design in Digital Denmark og er et projekt, der skal løfte cybersikkerheden i dansk erhvervsliv.

Det er støttet af Industriens Fond og er et samarbejde mellem DTU Compute, Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervshus Midtjylland og Alexandra Instituttet.

Bliv inspireret af andre

Formular indsendt!