Arla Foods

Digital tvilling hjælper Arla med at overvåge mikrobiel vækst

Vi har i samarbejde med FORCE Technology og SPX Flow implementeret en avanceret digital tvilling i Arla Foods mejeriproduktionsanlæg, som skal hjælpe med at planlægge og optimere rengøring uden unødvendig nedetid.

Arla Foods’ mejerivirksomhed i Taulov er et af verdens mest avancerede mejeriproduktionsanlæg, som årligt producerer 52.000 tons ost og vejer 500 millioner kg mælk.

Udfordringen

Regelmæssig rengøring er afgørende i mejeriproduktion, fordi indholdet af termoresistente mikroorganismer spiller en essententiel rolle i dannelsen af biofilm i pladevarmeveksleren. 

Tidligere planlægningsmetoder har ofte betydet overvurderede nedetider for at sikre sikkerhed, hvilket har resulteret i unødvendige produktionsafbrydelser. 

En digital tvilling skal monitorere og forudse væksten af biofilm med formålet at eliminere gætterier og muliggøre optimal rengøring.

Resultater og forventninger

I løsningen bruges Alexandra Instituttets digitale tvilling af SPX’s varmeveksler og en biofilmvækstmodel udviklet af FORCE Technology til præcis overvågning af mikrobiel vækst.

Den digitale tvilling muliggør nøjagtig overvågning af biofilmvækst i realtid og online prædiktioner, hvilket optimerer Clean-in-Place-planlægning og reducerer nedetid.

Med en digital tvilling undgår vi gætterier og antagelser om
produktionstider og rengøring, understreger Frits Mogensen, Senior Operations Manager ved Arla. Vi kan planlægge rengøring i forhold udviklingen af biofilm, og i nogle tilfælde kan vi måske øge længden af produktionsperioderne.

Samlet set kan løsningen bidrage  til en mere effektiv og bæredygtig produktionsproces.

Forbedrer effektivitet uden at gå på kompromis med kvaliteten

CIP-rengøring indebærer, at udstyr og rør i et anlæg kan rengøres og desinficeres uden afmontering. Præcise prædiktioner af biofilmvækst skal gøre det lettere at planlægge og optimere CIP.

Selv om mælk tit kan tåle 12-14 timers produktionstid, har mejerier typisk 6-7 timers produktionstid for at være på den sikre side. De digitale værktøjer vil derfor både kunne hjælpe med at opretholde kvaliteten og forbedre effektiviteten.

Vi er altid på udkig efter ny teknologi og løsninger, der kan hjælpe os med at blive bedre. Derfor investerer vi i forskningsprojekter og samarbejder tæt med leverandører og interessenter for at finde nye måder at drive en endnu mere bæredygtig produktion på.

Vi ser digitalisering som en katalysator og et værktøj til at styre ressourceforbruget, og en digital tvilling vil give os bedre viden om vores produktion i realtid og hjælpe os med at se, hvor vi kan sætte ind for at styre og overvåge væksten af biofilm.

Senior Operations Manager
Arla Foods, Taulov

Frits Mogensen

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre virksomheder fået effektiviseret deres produktion med smarte teknologier:

Testede maskiner med IoT før køb og undgik fejlinvestering

STENHØJ skulle teste en ny slags motor og fik sat en række sensorer på en lift med to motorer. IoT-opsætningen viste, hvad forskellen på de to motorer var. Det kunne kvalificere en beslutning om, hvilken motor der bedst klarer spidsbelastning med mindst strømforbrug.

Formular indsendt!