Sommerland Sjælland

AI og sensorer hjælper med at finde unormalt strømforbrug

Med mange forskellige restauranter og kiosker i parken er strømforbruget en central faktor for driften i Sommerland Sjælland. For at optimere dette indgik de samarbejde med os og AI Denmark om overvågning og analyse af deres strømforbrug.
Sommerland Sjælland er en familiepark i Odsherred, som ud over at være til for børnefamilierne, også er familieejet, som en af ganske få i Danmark. Parken har 13 helårsansatte og i sæsonen er der ansat 250 sommerværter

Udfordringen

Parkens ejer, Kåre Dyvekær, havde flere spørgsmål: Hvor meget strøm bruger de forskellige apparater? Bliver frituregryderne slukket, når de ikke er i brug? Og er der apparater, der kræver vedligeholdelse på grund af unormalt forbrug? 

For at få svar på disse spørgsmål fik Sommerland Sjælland opsat intelligente målere på alt fra kasseapparater til friturekar. Denne dataopsamling giver nu et detaljeret overblik over strømforbruget i parken. Med indkøb af 40 ekstra målere er de nu i stand til at overvåge alle væsentlige energikilder.

Fremtidige perspektiver

I takt med at dataindsamlingen fortsætter, håber Sommerland Sjælland at kunne udnytte AI til at forudsige energibehovet baseret på antallet af gæster. Det kunne for eksempel betyde, at frituregryderne først tændes, når de skal bruges, fremfor ved åbningstid.

Kåre Dyvekær ser også potentialet for AI til at identificere, hvornår vedligeholdelse er nødvendig, som for eksempel når et apparat bruger unormalt meget strøm.

Resultater

Implementeringen af AI har allerede vist sig at give værdifulde indsigter. Kåre Dyvekær bemærker, at de nu kan identificere unormale forbrugsmønstre og får en bedre forståelse af, hvornår apparaterne bør være tændt.

“Lige nu er AI’en ikke klogere end os, men vi har fået mod på det. Vi får et dataoverblik, der gør, at vi kan se anormaliteter. I takt med at vi får flere målesteder, så vil vi kunne se, om der er sammenhæng mellem noget tidsmæssigt og hvem, der eventuelt er gode til at spare på strømmen. 

Det har enormt stor betydning, om du først tænder frituregryden, når du skal bruge den og ikke, når du møder ind. Det fokus har vi ikke haft før, fordi vi ikke har kunnet måle det.”

“Jeg tror, at når vi har nok data, så begynder AI’en at kunne gennemskue nogle mønstre, som vi ikke ser og dermed kommer til sin ret. Hvis vi fodrer den med data på vores gæsteantal, så vil den måske kunne sige, at i dag har vi x antal gæster og har brug for følgende installationer.”

Ejer

Kåre Dyvekær

Bliv inspireret af vores andre kunder

Sådan har andre fået forbedret deres produkt med ny teknologi

Dansk socialt medie bruger AI til at spore mistrivsel

Boblberg blev grundlagt i 2011 af brødrene Rasmus og Nikolaj Stæhr og deres fætter Anders Stæhr. Platformen begyndte med fokus på sport, men udviklede sig til et bredere netværk, hvor mennesker kan finde nye venner, fælles interesser og sociale aktiviteter. Boblbergs grundidé er, at teknologien skal hjælpe mennesker med at mødes i den virkelige verden. Succes handler derfor ikke kun om aktivitet på platformen, men også om de relationer, der opstår uden for skærmen.

GomSpace fik afklaret, hvor AI skaber værdi i produktionen

Hvordan kan AI lette de omfattende dokumentations- og kvalitetsprocesser i produktionen af satellitter? Det spørgsmål ville rumfartsvirksomheden GomSpace undersøge med hjælp fra Alexandra Instituttet. Projektet førte ikke til en færdig AI-løsning, men gav virksomheden værdifuld viden om teknologiens begrænsninger og et stærkere grundlag for at prioritere sine fremtidige AI-investeringer.

Colourbox fik AI-sparring

Colourbox ville undersøge om kunstig intelligens kan bruges til bedre billedforståelse. Målet var ikke at bygge en færdig løsning, men at teste mulighederne: Kan AI bruges til at gruppere billeder, identificere indhold og håndtere ansigtsdata – uden at være låst af eksisterende platforme?​

Formular indsendt!