Engager din målgruppe med intuitivt design
Appen Moods er primært designet til eleverne, som kan registrere deres humør og årsagen dertil herunder f.eks. hvor meget søvn, de har fået. Derudover registrerer appen selv hvor meget børnene bevæger sig og sover. De kan oprette noter med noget, de ønsker at dele og læse og give skulderklap til andres opslag. Herudover kan de sende og modtage beskeder fra deres lærer, skrive dagbog og indsætte billeder.
Lærerne kan tilgå alle humørregistreringer og se årsagerne og tilgå data om, hvor længe eleverne har sovet. De kan præsentere en samlet oversigt for klassen over humørregistreringer, årsager, søvn og antal, der har lavet opslag og givet skulderklap.