Cybersikkerhed
Fem konkrete eksempler på, hvordan blockchain kan bruges
Blockchain er en af de mest hypede teknologier, der i øjeblikket høster global opmærksomhed.
Forventningerne er store, og teknologien bliver kaldt en lige så stor revolution som opfindelsen af internettet. Teknologien er stadig ny og uprøvet, og de konkrete erfaringer er begrænsede. Derfor kan det være svært at få greb om teknologiens muligheder.
Vi har i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering udarbejdet en rapport med konkrete cases på, hvad teknologien kan bruges til. Formålet er at skabe et helhedsorienteret billede af de erfaringer, der er med blockchain-løsninger.
En vigtig pointe er, at blockchain ikke er løsningen i sig selv. Man bliver nødt til at se blockchain som en del af en større digitalisering, hvor både noget teknisk og organisatorisk skal falde på plads.
Blandt særlige potentialer med blockchain går især effektivisering igen. Sporbarhed og dataintegritet er også vigtige parametre. Tillid er en faktor. I stedet for at lave en løsning, som alle kan bruge, så laver man en fælles teknisk løsning, hvor tilliden bliver distribueret ved, at alle ikke skal stole på en part.
En anden vigtig pointe er, at løsningerne er unge og nye, og derfor er der en vis risiko sammenlignet med andre teknologier. Hvis man kigger på det teknisk, så kan alternativet måske være en almindelig database eller en offentlig nøgle-infrastruktur, som måske er en mere velafprøvet løsning.
Blockchain i shippingindustrien
Mærsk har sat sejlene til et større digitaliseringsprojekt og vil bruge blockchain til at skabe nye veje for fragt- og transportdokumentation. En stor del af processen med den internationale containertrafik er ekstrem kompliceret og involverer mange parter, som f.eks. havne, toldmyndigheder og shippingselskaber. Det foregår langt hen af vejen med stempler i dag og koster branchen en masse penge. Man vil kunne spare mange penge ved at strømline processen digitalt.
Ideen er at lægge dokumenterne i en blockchain-løsning. De forestiller sig en fuldstændig digitalisering af håndteringen af dokumenter, således at alle dokumenter straks bliver digitalt tilgængelige for relevante parter. Modsat i dag hvor man skal transportere dokumenterne fysisk med f.eks. fly for at indhente underskrifter.
Blockchain til balancering af elnettet
TenneT, der er elnet-leverandør i Holland og dele af Tyskland, har to pilotprojekter. Et med tyske Sonnen og et andet med hollandske Vandebron.
Fra at elnettet i dag er skarpt opdelt af producenter – typisk elværker og forbrugere – så forestiller TenneT sig et mere broget billede i fremtiden. For det første vil der være flere og mindre producenter. Samtidig vil nogle af forbrugerne selv være producenter. Måske har de batterikapacitet i deres elbiler eller et solcelleanlæg.
TenneT forestiller sig en bæredygtig verden, hvor det også er sværere at styre overskudsstrøm. I Sonnen kan du f.eks. købe et batteri til dit solcelleanlæg, og så kan alle, der har Sonnet-batterier, dele strøm. Hvis solen ikke skinner så meget hos dig, kan du låne strømmen hos en anden Sonnen-ejer.
TenneT vil lave et system, der udvider lånemuligheden af strøm. De vil gerne låne den batterikapacitet, som mange af deres forbrugere har, og bruge den til at opbevare overskudsstrøm. Aftaler om lån af kapacitet foregår via en blockchain. Det betyder, at du som forbruger kan sige, at i nat holder min Tesla i garagen, og der kan I godt bruge halvdelen af batteriet for en bestemt pris.
Beskyttelse af persondata i elektronisk patientjournal i Estland
Hovedparten af de cirka 1,3 mio. borgere i Estland har tilknyttet en elektronisk patientjournal, der opdateres hver gang, en sundhedsprofessionel lægger nye oplysninger ind i journalen.
Her anvender myndighederne en blockchainteknologi, der sikrer et ekstra lag af persondatabeskyttelse.
Det, der er specielt med deres løsning, er, at det er en blockchain på én enhed. Løsningen er ikke distribueret blandt flere parter. Det eneste, den sikrer, er dataintegritet, altså at opbevarede data ikke kan blive manipuleret. Man har en parallel blockchain, der afspejler de data, man har. Og hvis der bliver lavet ændringer, vil man kunne se, at der er blevet manipuleret med dataene.
Meget blockchain kan være udfordret af skaleringsproblemer. Hvis man er ti mand, skal alle i princippet have dataene liggende. Det er allerede en faktor ti på dataopbevaring. Fordelen med det estiske system er, at data kun ligger ét sted, og at systemet er meget effektivt.
Administration af persondata i den finansielle sektor
New Banking er en dansk startup-virksomhed, der har specialiseret sig i udvikling af systemer til håndtering af personfølsomme data via anvendelse af blockchain-teknologi. De arbejder med en teknologisk platform, der skal effektivisere bankernes valideringsprocesser i forbindelse med oprettelsen af nye kunder.
Processen er i dag manuel og kræver typisk, at banken indhenter en lang række oplysninger og dokumenter fra kunden. Dette kan f.eks. omfatte kopi af pas, kørekort, adresse- og cpr-oplysninger.
New Bankings løsning samler de personlige data ét sted uafhængigt af den enkelte bank. Ideen er, at kunden én gang for alle indtaster sine oplysninger i New Bankings system og uploader forskellige informationer om sig selv.
Effektiv handel med jord og ejendomme
I Sverige har Läntmäteriet, der svarer til danske Kort- og Matrikelstyrelsen, i samarbejde med nogle banker lavet en blockchain-løsning til handel med ejendomme og jord. Det handler især om de dokumenter, der er i spil, når man laver en handel. Tidligere var det ikke en centraliseret, digitaliseret løsning. Det betød, at dokumenterne blev sendt rundt mellem de forskellige parter, som banker, ejendomsmæglere samt købere og sælgere.
Udfordringen var, at der ikke var en central enhed, der skulle stå for dokumenterne. Det betød, at det var relativt ineffektivt at få sendt dokumenterne frem og tilbage.
De har lavet en blockchain-løsning med dokumenterne, og så kan de forskellige parter holde øje med dokumenterne og underskrive dem. Dermed kan hele processen blive strømlinet og effektiviseret.
Fra at det tager nogle måneder fra en handel er i gang og til alt er overdraget, regner man med at kunne gøre det på kort tid på grund af digitaliseringen. Og da det hele er digitalt, regner de også med, at noget af processen bliver automatiseret, som f.eks. overdragelsen af pantebreve. Det skaber også transparens, da de har en fælles løsning.
