Alexandra Instituttet A/S // Samarbejde // Samarbejdsformer

Samarbejdsformer

 

Vi samarbejder med private og offentlige virksomheder og videninstitutioner, eksempelvis universiteter,
erhvervsskoler og GTS-institutter om at udvikle nye it-baserede produkter og services.

Samarbejdsformen skræddersyr vi efter, hvad der bedst bringer dig i mål med de udfordringer, du ønsker at løse med os. Vi varetager gerne hele forløbet fra afdækning til design, implementering og evaluering, men også netop det sted i processen, du og din organisation har brug for os.

Vi tilbyder vores kompetencer gennem kommercielle ydelser, bred videnudveksling og anvendt forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter.

 

KOMMERCIELLE YDELSER

Vi leverer kommercielle ydelser inden for alle vores ekspertiser i form af:

  • Rådgivning - strategisk rådgivning om nye teknologier og innovation
  • Udviklingsforløb - brugerdrevet innovation og effektvurdering
  • It- og softwareudvikling - inden for alle vores tekniske kompetenceområder
  • Kvalitetssikring - i form af test, effektvurdering og review af software
  • Underleverandør - udbud til virksomheder
  • Projekter - hele vejen fra problem til anvendelse
  • Kompetenceudvikling - kurser, foredrag og vidennetværk


BRED VIDENSUDVEKSLING

Du kan få adgang til ny viden om it gennem en række aktiviteter, vi tilbyder. Disse omfatter bl.a. en række innovationsnetværk, hvor deltagelse er gratis, ligesom vi kan tilbyde Innovationstjek.

Vi er også til stede ved en lang række events, konferencer og workshops over hele landet, ligesom vi selv laver en del arrangementer, hvor vi præsenterer de muligheder og løsninger baseret på den nyeste it-forskning og -teknologi. Følg med i vores arrangementskalender.


ANVENDT FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION

Du kan også indgå med os i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter og komme tæt på den nyeste viden fra it-forskningsmiljøerne.

Vi arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation. Anvendt forskning betyder, at forskningsaktiviteter altid er rettet mod praktiske problemstillinger, hvor der ofte er en virksomhed, der er interesseret i den givne problemstilling. Når forskning skal omsættes til anvendelser, vil det som regel omfatte en del udvikling – derfor er udvikling central i instituttets aktiviteter. Og endelig arbejder vi også med forretningsmodellerne for nye produkter og services baseret på forskning og ny teknologi, hvilket gør innovation til en central del af instituttets aktiviteter. Vi deltager i en lang række anvendt forskning, udviklings- og innovationsprojekter og har udviklet konkrete modeller for samarbejde mellem forskere og erhvervslivet.

Se hvordan du kan samarbejde med os om forskning, udvikling og innovation

Kontakt os
Alexandra Instituttet A/S
IT-byen Katrinebjerg
Åbogade 34
8200 Aarhus N
+45 70 27 70 12