Elforbruget ændrer karakter i disse år – og det kan mærkes i elnettet. Elbiler lader ofte samtidig om aftenen når strømmen er billig, varmepumper bruger mest strøm i kolde perioder, og solceller kan give effekttilbageløb midt på dagen. Resultatet er lokale kapacitetsproblemer ude på nettet på villavejen.
Den gode nyhed er, at private husholdninger i stigende grad rummer et betydeligt fleksibilitetspotentiale. Varmepumper kan regulere drift via temperatur og termisk lagring, elbiler kan udskyde eller afbryde opladning, batterier kan reagere hurtigt og balancere udsving, og solceller kan kombineres med lagring og intelligent styring.
CIP Foundations rapport viser at fleksibelt elforbrug kan skabe betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at flytte forbrug væk fra spidsbelastninger. Ifølge analyserne kan forbrugerne spare op mod 1,4 mia. kr. årligt, investeringer i elnettet kan udskydes for op mod 20 mia. kr. Skal elsystemet skaleres bæredygtigt, må forbrugssiden spille en langt mere aktiv rolle.
Der findes allerede i dag digitale løsninger, som kan reducere presset på nettet. Ved at udnytte forbrugsfleksibilitet bedre kan kapaciteten i det eksisterende elnet bruges mere effektivt og skabe værdi for både elnettet og forbrugeren her og nu.
Manglen på fleksibilitet skyldes ikke utilstrækkelige data eller umodne teknologier. Tværtimod lykkes mange leverandører af fleksibilitetsydelser allerede i dag med at styre tusindvis af enheder og optimere forbrug i forhold til spotpriser og til salg af systemydelser til transmissionsnettet. Den egentlige barriere er fragmentering.
”I vores ca. 30 interviews med leverandører af fleksibilitetsløsninger fandt vi ud af at løsningerne udvikles meget forskelligt og at der mangler standarder og lettere digital integration på tværs af systemets mange enheder.” – Lea Schick, Projektleder for analysen.
De forskellige fleksibilitetsløsninger, optimerer nemlig på forskellige parametre, og når disse enheder ikke er koordineret, risikerer de at modarbejde hinanden.
Analysen identificerer fem overordnede arkitekturmodeller, som fleksibilitetsleverandører anvender i dag – fra leverandør‑ejede, lukkede cloud‑løsninger (proprietære cloud-løsninger) til lokale Home Energy Management Systems (HEMS). Hver model har sine fordele, men fælles for mange er, at de indebærer høje integrationsomkostninger, risiko for leverandørafhængighed og sårbarhed over for teknologisk forældelse.
Digital suverænitet, teknologisk forældelse og sikkerhed er centrale hensyn, hvis forbrugsfleksibilitet fra mindre enheder skal blive en robust del af energisystemet. Fleksible enheder som varmepumper, batterier og elbiler er ofte afhængige af producenters proprietære cloudløsninger og lukkede styringsgrænseflader. Det skaber risiko for leverandørafhængighed, geopolitisk sårbarhed og manglende kontrol over kritisk infrastruktur.
Samtidig har disse enheder en levetid på 10–20 år, mens software, cloud-API’er og kommunikationsstandarder ofte ændres eller udfases langt hurtigere. Uden fokus på åbne grænseflader og lokale styringsmuligheder risikerer investeringer derfor at blive teknologisk forældede.
For at skalere forbrugsfleksibilitet for mindre enheder, er der behov for mere standardisere protokoller for integration, så det bliver lettere for leverandører af fleksibilitetsløsninger at lave løsninger på trværs af brands og typer af enheder.
Der findes allerede løsninger og markedsmodeller i andre lande, som kan danne grundlag for danske tiltag. Hvis der udvikles nationale særløsninger, risikerer de både at blive ineffektive og komme i konflikt med kommende EU-reguleringer. Det er derfor vigtigt at tænke løsningerne på EU-niveau fra start.
Et centralt budskab er derfor, at de digitale services bør designes modulært og modellerbart. På den måde kan løsningerne tilpasses, hvis reglerne ændrer sig, uden at hele systemer skal udskiftes.
For at potentialet for forbrugsfleksibilitet kan realiseres, skal der fokuseres mindre på at indsamle flere data og mere på at skabe fælles standardiserede integrationsmekanismer. Samtidig skal hensynet til digital suverænitet, cybersikkerhed og teknologisk forældelse tænkes ind fra starten.
Hvis vi lykkes med at introducere nye digitale løsninger, kan hjemmets små enheder blive et af de vigtigste redskaber til at løse distributionsnettets kapacitetsudfordringer.
Det kan Alexandra Instituttet hjælpe med
Alexandra Instituttet arbejder med analyse, design og udvikling af digitale løsninger til energi- og elnettet. Med udgangspunkt i den nye rapport bidrager instituttet blandt andet med:
Målet er at hjælpe energiaktører, teknologileverandører og myndigheder med at udnytte fleksibilitet som et strategisk greb – til gavn for både elnettet, forbrugerne og den grønne omstilling.
CIP Foundations rapport:
I takt med at flere danskere får elbiler, elvarme og batterier, er presset på elnettet stadigt stigende. Her er forbrugsfleksibilitet er et centralt – men ofte undervurderet – fundament for den grønne omstilling. Det er hovedkonklusionen i CIP Foundations rapport Forbrugsfleksibilitet som fundament for den grønne omstilling (2026). Rapporten præsenterer indsigter og anbefalinger fra et omfattende analyseprojekt med formålet at beskrive muligheder og barrierer for at aktivere forbrugsfleksibilitet helt ude på villavejene. Rapporten kommer med 10 anbefalinger for at fremme forbrugsfleksibilitet i den danske elnet.
Alexandra Instituttets rapport:
Til projektet har Alexandra Instituttet i samarbejde med Mjølner Informatics leveret en analyse af de digitale løsninger, der kan aktivere forbrugsfleksibilitet på tværs af elbiler, solceller, husstandsbatterier og varmepumper. Der findes allerede digitale løsninger, men landskabet er fragmenteret og det fulde potentiale bliver langt fra udnyttet i dag. (link når rapporten udgives)
