KUNDE

Kolding, Struer, Vallensbæk og Billund Kommuner

type

Interaktiv installation

vi har leveret

Idégenerering, konceptudvikling, interaktionsdesign, fysisk design og produktion, software

Levende bænke er et aktivt element i byrummet

De interaktive bænke er udstyret med sensorer, der registrerer, når en person sætter sig på bænken, og via indbyggede højttalere kan man høre historier, som byerne ønsker at fortælle borgerne.

Soundscapet i bænken kan bestå af naturlyde, eksempelvis fuglesang samt rislen af regn. Naturlyde har som bekendt end beroligende og afstressende effekt på mennesket, og idéen med dette er at skabe et rum, der giver plads til refleksion.

Bænken kan også bruges til at understøtte aktuelle aktiviteter i byerne med f.eks. fodboldlyde eller musik. Via en facebook-side kan borgerne være med til at bestemme, hvad der skal lyttes til. Senest under EM var der afstemning om, hvilke fodboldssange, der skulle lyttes til, som optakt til Danmarks kampe og I forbindelse med Run to the Beat blev lyden af løb integreret i soundscapet.

Et positivt signal til borgerne

Digital byfornyelse kan fungere som et signal til borgerne om, at kommunen er klar til at investere i byen. En fortællende bænk kan være med til at skabe liv, sammenhold og et tilhørsforhold blandt beboerne i boligområderne, samt kan være en måde, hvorpå borgere kan få kendskab til og opleve lokalområdet gennem fortællinger.

 

– Er den ikke fantastisk? – Jeg synes, det er skønt, at vi har sådan noget her i byen.

Borger i struer kommune

Bringer folk sammen

I Struer har bænken fire kvadratiske siddepladser, som hver især afgiver en unik lyd. Tilsammen danner de et lydlandskab; eller et soundscape. Jo flere man er, jo mere mangfoldigt og levende bliver dette soundscape.

Derfor er det en god idé at tage en god ven (eller flere) i hånden og udforske bænken sammen. Ligeledes vil man bemærke, at det ikke er den samme lyd der dukker op hver gang et af felterne aktiveres. Grundtonerne ændres, og således kan man skabe nye og unikke lydrum blot ved at rejse sig og sætte sig igen.

Vil du høre mere om, hvad interaktionsdesign kan gøre for din forretning?

Formular indsendt!