Søg
Close this search box.

Deltag i dialog om jeres behov for ny teknologisk viden

Kunstig intelligens, digitalt sundhedsvæsen og grøn omstilling – hvor har danske virksomheder mest brug for ny viden, der bringer dem sikkert ind i fremtiden? Det har GTS-institutterne netop fremlagt deres forslag til, og de er nu i høring. Indsatserne skal løbe de næste fire år.

Danmark skal også i fremtiden være et af verdens mest innovative lande. Det kræver, at virksomheder har adgang til ny viden og fremsynet teknologi, der baner vejen for morgendagens løsninger. Et af de steder, virksomheder kan søge hen for at få netop det, er hos de syv danske GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Service-institutter). Det benytter flere end 20.000 danske virksomheder sig af hvert år.

GTS-institutterne bliver ofte brugt som virksomheders eksterne udviklingsafdeling. For at udfylde den rolle og tilbyde viden fra øverste hylde kan GTS-institutterne søge midler udbudt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. De kan bl.a. søge om midler til udvikling af nye løsninger inden for klima, energi, robotter, rummet, kunstig intelligens, kvanteteknologi, byggeri, sikkerhed og sundhed. 

Men hvilke nye teknologier har danske virksomheder mest brug for? Det har alle nu mulighed for at komme med input til fra i dag frem til 30. maj 2024.

“Vi har defineret fire forslag, som hver især adresserer essentielle samfundsudfordringer og store erhvervsmæssige potentialer.

Vi glæder os til at få en dialog med virksomheder, brancheorganisationer, offentlige myndigheder, og i det hele taget alle, som gerne vil hjælpe os med at målrette vores aktiviteter bedst muligt til gavn for Danmark,” lyder det fra vores Chief Scientific Officer, Martin Møller.

 

Vi har lagt følgende forslag til resultatkontrakter op til debat:

Digital life science – fremtidens sundhedsvæsen 
Det danske sundhedssystem står over for betydelige udfordringer og har brug for al den støtte, ny teknologi som fx AI kan give. Denne indsats skal hjælpe virksomheder og det offentlige med hurtigt at udvikle innovative, sikre og brugervenlige løsninger og medicin.
Læs mere her

AI til dansk erhvervsliv
AI kan styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne og bane vej for innovation, effektivisering og bedre beslutninger. Denne indsats fokuserer på rådgivning om og udvikling af AI-løsninger, testning af AI-kvalitet og -sikkerhed samt implementering af AI.
Læs mere her

Robuste og bæredygtige digitale infrastrukturer
Indsatsen vil hjælpe danske virksomheder og offentlige aktører med etableringen af værdiskabende dataøkosystemer. Det sker ved at rådgive om og teste dataøkosystemer, styrke cybersikkerhed, compliance og transformation samt undersøge, hvordan HPC, kvantecomputere og AI kan håndtere big data.
Læs mere her

Bedre brugergrænseflader i it og industri
Denne indsats skal hjælpe virksomheder med at udnytte potentialet i AI og Spatial Computing. Vi vil skabe branchespecifikke prototyper på næste generations brugergrænseflader. Det gør vi ved at udvikle UX-værktøjer og UI-testfaciliteter.
Læs mere her

Del dette:

Formular indsendt!