Kunstig intelligens
AI-teknologi kan fritage varme hænder fra dokumentationsbyrden
I et andet projekt har vi lavet en app, der skal gøre arbejdslivet lettere for SOSUer. Læs mere om appen, der hjælper nydanske SOSUer med sprogforbistring
Debatindlæg af Senior AI Specialist Anders Jess Pedersen blev publiceret i Børsen den 18. august 2023
Arbejder du med referatopgaver og dokumentation i en virksomhed eller i det offentlige, så ved du sikkert også, at det er en post, der kræver meget arbejde.
Den samme udfordring har man i sundhedssektoren og andre servicefag, som ofte kan være bemandet af folk, som af den ene eller anden årsag ikke taler perfekt dansk, og det er samtidig en jobgruppe, der er stærkt efterspurgt.
Oven i hatten så kræver mange af de job, at man dokumenterer, hvad man laver. Når medarbejderne er ude hos Oda på 82 år, så skal de i relativ høj detaljeringsgrad skrive ned, hvad de laver, og hvis de i forvejen har svært ved dansk, så kan det gøre dem mindre effektive. Samtidig risikerer vi en social slagside i forhold til, hvem der kan varetage disse job, hvilket er en kæmpestor udfordring.
Hvis medarbejderne derimod kunne tale til deres telefon, og den kunne skrive ud, hvad de sagde, selvom det var med accent, så kunne man hjælpe de her mennesker. Man ville samtidig kunne effektivisere dokumentationsopgaven ved at personalet kunne udføre opgaven på vej i bilen til næste borger.
Mangler infrastrukturen
Ovenstående er bare én ud af mange muligheder. Man vil også kunne bruge taleteknologi til at optage og transskribere fra alle slags møder, og man vil kunne lave automatiske referater af samtaler, som opsummerer essensen af et bestyrelsesmøde.
Men fundamentet for, at dette kan lade sig gøre, er, at man kan omdanne tale til tekst og omvendt, og det er selvom folk taler med f.eks. kraftig bornholmsk eller sønderjysk dialekt.
Udfordringen er, at dansk er et lavressourcesprog, hvor vi er dårligt repræsenteret med tekst og taleløsninger i forhold til engelsk. Årsagen er, at det er dyrt og kræver meget data at lave de løsninger. Selvom teknologien har været der i flere årtier, så er det også noget, der først nu begynder at fungere på engelsk.
Desuden er mange af de eksisterende åbne datasæt biased med en overrepræsentation af mænd mellem 30 og 50 år, som taler københavnsk. Det betyder, at hvis man vil udvikle de eftertragtede taleservicer, ved hjælp af disse datasæt, til kvinder i Sønderjylland, så fungerer det ikke særlig godt. Det betyder, at de virksomheder, der i dag anvender taleteknologi i deres løsninger, har været nødt til selv at gå ud og indsamle datasæt til bestemte målgrupper.
Problemet, som det er nu, er, at det er dyrt at indsamle de datasæt, som udgør grundlaget for denne infrastruktur. Det svarer til, at vi også selv skal bygge vores bil, hvis vi skal køre på motorvejen. I og med at det er dyrt at bygge denne infrastruktur, er det vigtigt, at det er en central spiller og ikke en privat virksomhed, som lægger fundamentet for taleteknologi. Der er derfor igangsat et projekt om taleteknologi, som er støttet med 22 mio. kr. fra bl.a. Innovationsfonden, Digitaliseringsstyrelsen og flere co-fundere.
Hvis man skal bygge denne infrastruktur for taleteknologi, så kræver det, at man går ud i alle afkroge af Danmark og optager de forskellige dialekter. Det er både besværligt og mega dyrt. Vi vurderer, at det koster mellem 4000 og 6000 kr. pr. time at indsamle data, og man skal have flere hundrede timers tale, før man for alvor kan gøre en forskel.
Vi regner med i regi af projektet at indsamle mellem 300 og 350 timers tale jævnt fordelt over hele landet, og når vi har gjort det, tager vi yderligere runder for at kigge på, hvad det er for nogle områder, der udfordrer.
Frigør varme hænder
Som vi ser det, er taleteknologi en transformerende teknologi, som på den lange bane gør, at alle dokumentationsopgaver og referater ikke behøver blive udført af en medarbejder. Det vil være en klar effektiviserings-case, at der ikke skal være en referent til alle møder.
Som eksempel bruger læger i snit fem minutter på dokumentation, hver gang de har en konsultation på 20 minutter. Med taleløsninger vil den vundne tid kunne bruges på konsultation. Og det er bare én gruppe. Det samme gælder for SOSUer, kunderådgivere eller folk, der sidder i borgerservice.
Generelt er dokumentation en kæmpestor opgave, og det gælder især i det offentlige, så hvis vi gerne vil have 10.000 flere varme hænder i 2030, kunne det være smart, hvis man kunne omdanne alle de eksisterende varme hænder. Og her er taleteknologi et oplagt valg. Men for at vi kan gøre det, er vi nødt til at lægge fundamentet og infrastrukturen for taleteknologien.
