Kom godt i gang
Tænk brugerne ind fra start, så jeres digitale løsning bliver en succes
Når medarbejdere eller ledere af en virksomhed står med et problem, tænker de oftere end tidligere over, om de kan løse udfordringen med digitalisering. Der er mindst to grunde til, at I skal digitalisere. Denne ene er, at I ønsker at gøre en eksisterende arbejdsgang mere effektiv. Den anden, at I gerne vil gøre noget, som I ikke har midlerne til at kunne i dag, siger vores Senior Solution Architect, PhD, Jakob Fredslund.
Mit råd er i begge tilfælde: Tænk implementering ind fra starten og sørg for at overveje, hvem der skal bruge løsningen. I skal sikre jer, at den viden, brugerne allerede har, bliver tænkt med, så I viser respekt for de mennesker, der har opbygget domæneforståelsen, og systemet ikke foreslår noget dumt.
Det kan være svært at få mennesker fra forskellige verdener til at forstå hinanden, og der kan godt være et stykke vej mellem dem, der har problemet og dem, der kan løse det med teknologi. Derfor er det en vigtig funktion at sætte dem, som har problemet, sammen med de specialister, der kan vælge de rigtige teknologier til at løse problemet.
Og undgå for alt i verden at ende med en løsning, som ingen bruger. Måske kommer løsningen til at løse et problem, der ikke var der, eller måske vil brugerne ikke bruge løsningen, fordi problemet ikke var stort nok, eller systemet er for svært at bruge.
Få brugerne med ombord fra start!
Forestil dig en planlægger, hvis job er at lave gode planer og serviceydelser, som selv synes, at vedkommende gør det meget godt. Men måske kunne det alligevel gøres endnu bedre ved at automatisere det. Medmindre brugeren ikke kan finde ud af at bruge det, eller systemet foreslår løsninger, der ikke kan bruges.
Man skal høre brugerne og få dem med ombord. Hjælp med at forme vejen til forståelse, så problemet forstås fra begge sider, og hvordan løsningen skal være. På den måde vil løsningen ikke forstyrre den måde, de tænker på og den måde, det skal passe ind i deres opgave men i stedet støtte op om det og dermed give værdi.
Den digitale planlægningstavle PlanA er blevet til efter grundige forudgående undersøgelser af hjemmeservicesektorens behov: It-system til dynamisk planlægning.
PlanA er en digital løsning, der giver medarbejdere i hjemmeplejen overblik over deres daglige opgaver, ruteplaner og besøg.
Løsningen, du laver, behøver ikke nødvendigvis være skræddersyet, men det giver de bedste muligheder. Samtidig bliver kommunikationsopgaven mindre, hvis man ikke helt lavpraktisk skal forklare, hvordan deres hverdag bliver nemmere. Man skal nærmest tænke i økosystemer og ikke ‘bare’ i løsninger.
Skal vi sammen udvikle en løsning, der får succes i praksis, så tag gerne fat i jakob.fredslund@alexandra.dk.