I regi af Resilienscenter Danmark (RC-D) vil Alexandra Instituttet bidrage til at udvikle en samlet cybersikkerhedsindsats målrettet SMV’er.
SMV’er er meget udsatte og har ofte ikke opmærksomhed på cybertrusler. Desuden er der få tilbud til dem i markedet.
Konkret er visionen at knytte RC-D sammen med en ny samlet indsats omkring cybersikkerhed for SMV’er – kaldet SMV-CERT.
Med SMV-CERT vil vi skabe nye samarbejder på tværs af den offentlige og private sektor om at styrke små og mellemstore virksomheders muligheder for at beskytte sig mod cyberangreb.
Samtidig ønsker vi at modne markedet for cybersikkerhed rettet mod SMV’er.
Alexandra Instituttet vil lede indsatsen i samarbejde med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Industriens Fond og Security Tech Space – med inddragelse af erhvervsorganisationer (Dansk Industri og Dansk Erhverv).
SMV-CERT skal bidrage til at højne sikkerhedsniveauet i danske SMV’er.
SMV-CERT skal imødekomme SMV’ernes behov for et samlet servicetilbud omkring cybersikkerhed.
CMV-CERT vil rumme en række tilbud, herunder awareness-træning, hotline, varsling og feedback, Incident Response Team og beredskabsopbygning.
Resilienscenter Danmark er et nationalt samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Bioneer, DBI (lead), DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut.
Centret støttes af Uddannelses- og Forskningsministeriets resultatkontraktmidler med en årlig bevilling i perioden 2025–2028.
Resilienscenter Danmark bidrager til at styrke Danmarks teknologiske kapacitet inden for samfundssikkerhed og beredskab samt til at udvikle nye teknologier, der kan styrke samfundets sikkerhed.
Carsten Træholt
Quality Assurance Manager
Alexandra Instituttet, Security Lab
Tlf.: +45 24 47 63 46
Email: carsten.treholt@alexandra.dk
Ⓒ 2025 - Alexandra Instituttet A/S
CVR nr. 24 21 33 66