Antropolog: Teknologi er til for brugerne – ikke for teknologiens egen skyld

Vi skal ikke kun implementere teknologi for teknologiens skyld – fokus skal være på mennesket, og den måde, som teknologien påvirker dem.

Tech-virksomheder og softwareudviklere kan med fordel inddrage antropologien i deres produktudvikling. Brugerundersøgelser kan give en vigtig indsigt i både brugernes behov, og hvordan de efterfølgende anvender produktet. På den måde kan man undgå, at brugerne ikke anvender produktet efter hensigten, eller at man får udviklet løsninger, der ikke fungerer i praksis eller dækker et reelt behov. Man kan styrke produktudviklingen, hvis man arbejder sammen på tværs af kompetencer og samtidig har det antropologiske fokus på brugere og praksis.

Sådan lyder det fra senior antropolog Nina Scheel fra Alexandra Instituttets Insights Lab, der er optaget af at kombinere sine dygtige it-faglige kollegers tekniske viden med det, antropologien kan, nemlig fokus på det menneskelige og brugermæssige perspektiv.

“Man skal tage de brugere alvorligt, som skal anvende løsningen, for at det giver bedst muligt værdi. Man skal ikke bare implementere alle mulige teknologier for teknologiernes skyld. Man skal gøre det for brugernes skyld og lave det på en måde, så det fungerer i praksis. Det er banalt, men det er desværre ikke sådan, det altid fungerer.”

Intentionen bag en (digital) teknologi er ikke altid indlysende
Det er netop det fokus, som Nina Scheel har haft, siden hun blev uddannet antropolog fra Aarhus Universitet. Inden hun kom til Alexandra Instituttet, har hun været i en række konsulenthuse og haft egen konsulentvirksomhed, hvor hun har arbejdet med brugerundersøgelser, udvikling og innovation for både private og offentlige kunder og på tværs af mange brancher.

Her har hun kigget på, hvordan (digitale) løsninger er udviklet, og om de fungerer i praksis. Det gør de ikke nødvendigvis. Det handler for det første om at forstå den kontekst, de skal bruges i. Så kan man derefter udvikle og teste prototyper af og justere til, og til sidst se på, om de så virker efter hensigten under og efter implementering.

“Som softwareudvikler kan man godt have en idé og tro, at selvfølgelig forstår brugeren det her produkt, men det gør de sjovt nok ikke altid, når de står med det i hånden.” 

“Man bliver nødt til at tage brugeren alvorligt, fordi det ofte viser sig, at når man prøver ting af, så ‘hacker folk systemet’, hvis de kan slippe afsted med det, dvs. de bruger det måske på andre måder end det var tiltænkt fra udviklerens side, fordi det er mest logisk for dem.

“Teknologi skal være noget, der hjælper og gør noget bedre eller nemmere, så derfor skal man være sikker på, at folk forstår, hvorfor man har udviklet og designet det, som man har, for det er ikke sikkert, at folk er enige i det eller forstår det.”

Hjælper virksomheder med grøn omstilling
I Alexandra Instituttet arbejder Nina Scheel blandt andet som projektleder på det store program Afkobling 2030, som er støttet af Industriens Fond.

Sammen med fem andre partnere har programmet en meget ambitiøs målsætning om at hjælpe danske produktionsvirksomheder med deres grønne omstilling – bl.a. via digitale teknologier.

Det handler om at eksperimentere med at finde løsninger, der kan rykke produktionsvirksomhederne i forhold til bæredygtighed.

“Vi skal alle i gang med at omstille os, hvis vi skal nå i mål med at få skabt en verden, hvor måden vi bruger og behandler ressourcer på, og måden vi generelt lever på, er i bedre balance med naturen. Hvor vi genopbygger og støtter naturens systemer og ressourcer – og os selv som mennesker i stedet for at udnytte og dræne. Det gælder for både individer, organisationer og samfund.” 

“Det er ikke nogen nem opgave, for det kræver helt nye veje at gå, og der er ingen færdige pakkeløsninger, vi kan tage af. Derfor bliver vi nødt til at have en eksperimenterende og testende tilgang, og det er det, der gør Afkobling 2030 til et særligt spændende program, synes jeg.”

Sammen med de andre partnervirksomheder og Nina Scheels kolleger i Alexandra Instituttet er hun i gang med at få en masse produktionsvirksomheder igennem forskellige udviklingsforløb, der skal løfte dem på områder som fx bæredygtig ledelse og strategi, produktionsoptimering, cirkulær økonomi, værdikædesamarbejde, bæredygtigt design af emballage og meget mere.

Nina Scheel er generelt meget optaget af, hvilke nye veje vi kan gå for at få rykket på den grønne omstilling, og også hvad der skal til, for at vi som mennesker trives bedre i den verden, vi lever i. Derfor har hun netop afsluttet et seks måneders uddannelsesforløb i regenerativ ledelse, der handler om at lære af naturens kloge måde at tilpasse sig, organisere sig på og ‘samarbejde’, hvor alt hænger sammen i store netværk og påvirker hinanden.

“Det kan for nogle måske lyde lidt alternativt, når man først hører om det, men vi er jo alle del af naturen og indgår i fællesskaber og netværk i et stort, komplekst system. Når man begynder at forstå det og kigger ud af sin egen lille boble, så kan man begynde at se helt nye muligheder for samarbejde og interaktion.”

“Afkobling 2030 har netop også fokus på værdikædesamarbejdet og Scope 3, altså virksomhedernes andre indirekte C02-udledninger fra underleverandører, bortskaffelse af produkter m.m., som er der, hvor virksomhederne for alvor er udfordret, fordi det for mange er en helt ny måde at skulle tænke sig selv ind i et større system. Det er en måde at gå væk fra silotænkning og konkurrence og i stedet tænke mere i organismer og et større samarbejdende system.”

Nina Scheels CV
Nina er uddannet bachelor i erhvervsøkonomi og har en kandidat i antropologi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere været ansat hos Antropologerne og har ligeledes haft sin egen konsulentforretning – begge steder med fokus på at forstå brugerbehov og adfærd og arbejde med innovations-og udviklingsprojekter. Senest kommer hun fra en stilling som COO og Customer Insights Lead hos en mindre it-virksomhed i København.