Mød Andreas, der arbejder med strategi inden for bæredygtige løsninger

Vores adfærd og vaner kan blive en game changer for klimaet og vores produktionsvirksomheder.

Det danske samfund står ligesom resten af verden overfor nogle store omstillinger. For at løse nogle af disse udfordringer kan man med fordel undersøge folks vaner og adfærd. Det kan både være med til at løfte bæredygtigheden og klimaindsatsen, men det kan også være en game changer for de virksomheder, der formår at komme op med løsninger på de udfordringer, de står overfor. 

Sådan lyder det fra Andreas Fessler, der er ansat som projektleder i vores Insights Lab, som blandt andet arbejder med Afkobling 2030, der er støttet af Industriens Fond. Gennem det ambitiøse program skal vi sammen med fem andre partnere hjælpe danske produktionsvirksomheder med deres bæredygtige omstilling ved hjælp af digitale teknologier.

“Vi er nået til et tidspunkt, hvor alle mand skal ud på dækket og bidrage til den omstilling, hvis vi skal skabe store forandringer i samfundet. Vi har en klima- og bæredygtighedskrise, mangel på arbejdskraft, og der er færre ressourcer at gøre godt med. Det skaber alt sammen store udfordringer for vores produktionsvirksomheder. Men vi kan også se, at de virksomheder, som formår at vende udfordringerne til deres fordel og komme med løsninger, at de klarer sig godt.”

Sociolog med fokus på adfærd og teknologi
Andreas kommer med en baggrund som sociolog fra Københavns Universitet og har arbejdet med adfærd og teknologi. Han er interesseret i, hvordan vi kan bruge teknologien til at organisere os anderledes, bruge ressourcerne på en anden måde i deleøkonomiske platforme og dermed rykke på den bæredygtige omstilling i fællesskab.

“Der er mange steder, hvor vi ved at ændre adfærd kan bidrage til den bæredygtige omstilling. På nogle områder kræver det nye vaner, men på andre kan vi gøre det ved hjælp af digitale teknologier.”

Det var også med den vinkel, at han lavede et forskningsprojekt med sin tidligere arbejdsgiver Systra og Danmarks Tekniske Universitet om begrebet crowdshipping og fokus på transport. I projektet foreslog han et system til at supplere varevognskørsel, der er særlig omkostningstung i det, man kalder ‘last mile’, hvor typisk halvdelen af transportomkostningerne ligger. 

I København undersøgte han, hvordan man kunne engagere de rejsende i at tage en pakke med fra den station, hvor rejsen starter og aflevere den igen ved slutdestinationen. Og det lykkedes rent faktisk.

“Jeg var så heldig at få et samarbejde op med PostNord, hvor vi fik sat 28 pakkebokse op og fik brugerne til at tage testpakker med rundt. Selv om det kun var et testforsøg, synes jeg, det er et meget godt eksempel på, hvordan man kan kigge på vores vaner og dermed gøre en forskel for miljøet.”

Nogle af de omstillinger kan man lave mange andre steder inden for produktionsdanmark.

“Det er en stor udfordring, vi står overfor, men den rummer også muligheder, og det er vigtigt, at man som virksomhed bevæger sig væk fra silotænkning og i stedet ser sig selv som en virksomhed, der er en del af et større, sammenhængende system.”