GTS

Flere virksomheder samarbejder med GTS-institutter

GTS-foreningen har netop offentliggjort ‘GTS i tal 2025’, der samler en række GTS-nøgletal. Publikationen viser, at der de sidste fem år har været en stigning i institutternes samarbejde med danske virksomheder både via kommercielle ydelser og i forsknings- og udviklingsprojekter.

Publikationen ‘GTS i tal 2025’ samler tal for perioden 2020-2024. Tallene viser:

  • Flere end 21.000 danske, private virksomheder købte i 2024 ydelser hos et eller flere GTS-institutter. Det er en stigning på mere end 7 pct. de sidste fem år.
  • At 2.000 virksomheder i 2024 samarbejdede med et GTS-institut i et forsknings- og udviklingsprojekt, svarende til en stigning på 37 pct. over de sidste fem år.

”Virksomhedernes omfattende samarbejde med GTS-institutterne viser, at institutterne spiller en nøglerolle for innovation og teknologisk udvikling i Danmark. Det er vi selvfølgelig glade for. Samtidig ser vi et potentiale for, at endnu flere virksomheder kan få gavn af et GTS-samarbejde, og institutterne er klar til at samarbejde med endnu flere virksomheder,” siger Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen.

Andre vigtige tal for 2024:
  • Den samlede omsætning var på 4,3 mia. kr.
  • GTS-institutterne investerede 152 mio. kr. i test- og demonstrationsfaciliteter
  • GTS-institutterne deltog i 880 danske eller internationale forsknings- og udviklingsprojekter
  • Der var knap 60.000 kursister

Læs pressemeddelelsen ”Øget samarbejde om innovation kan styrke konkurrencekraften” her

Hent publikationen ”GTS i tal” her

Del dette:

Formular indsendt!