Interaktionsdesign

Spatial computing kommer til at ændre måden, vi interagerer med den digitale verden

Spatial computing er en teknologi, der gør det muligt at interagere med digitale data i den fysiske verden. Ved hjælp af teknologier som augmented reality (AR), virtual reality (VR), artificial intelligence (AI) og sensorer bygger spatial computing bro mellem den fysiske og digitale verden på en måde, så brugergrænsefladerne bliver mere intuitive.

Området er samtidig et af de strategiske indsatsområder, som Alexandra Instituttet skal dykke ned i over de næste fire år i vores rolle som GTS-institut.

Vi har spurgt Sebastian Holmgaard Christophersen, som er vores programleder for området ‘Fremtidens interaktion: Spatial computing og næste generations brugergrænseflader’, om, hvordan denne teknologi vil forandre måden, vi interagerer med den digitale verden. Her er hans fem vigtigste indsigter:

1. Hvad er spatial computing?
Spatial computing er ikke en enkeltstående teknologi, men en samling af teknologier, herunder extended reality (XR), Internet of Things (IoT), computer vision, AI, 3D-analyse, neural rendering m.m. Kort fortalt handler det om at bringe den fysiske og virtuelle verden sammen på en intuitiv måde – væk fra den klassiske computerskærm.

2. Hvad er næste generations brugergrænseflader?
Det, der kendetegner næste generations brugergrænseflader, er, at de afsøger og intelligent tilpasser sig brugerens intentioner. Brugeren behøver dermed ikke klikke sig frem eller udføre en masse kommandoer for at nå det ønskede resultat. Der åbnes op for flere interaktionsmuligheder, som frit kommer i spil afhængig af konteksten – f. eks. stemme-interfaces, generative user interfaces, personliggørelse af AI-systemer i form af avatars m.m.

3. Hvad er det for en udvikling, vi ser på området?
Vi ser, at spatial computing-teknologierne – både hardware- og softwaremæssigt – modnes hurtigt, bliver mere tilgængelige og lettere kan kobles sammen. Det er ikke tilfældigt, at Apple, Meta, Google osv. kaster så mange udviklingsressourcer i denne retning. 

De nye dynamiske user interfaces ses mest i den interaktion, vi har med de store multimodale AI-modeller, der er ude nu, og som forsøger at præsentere genereret tekst, billeder m.m. i forhold til brugerens intentioner, men vi forventer snart at se flere branchespecifikke eksempler. 

Overordnet set går vi væk fra, at mennesker i høj grad skal tilpasse sig de digitale løsninger, og nu skifter til, at løsningerne tilpasser sig det enkelte menneske. Udviklingen sker dog med lynets hast, og det kan være svært at følge med og hjemtage viden og teknologier for virksomheder. 

4. Hvordan kommer det til at ændre måden, vi arbejder med computere og data?
Vi kommer til at se systemer, som ikke har et klassisk user interface. I stedet vil de tilpasse sig konteksten, brugerens intentioner og præferencer. Vi vil i højere grad kunne analysere og inddrage den kontekst, vi er i, samt visualisere data og interagere med dette på andre måder end den klassiske computerskærm. Det betyder bl.a. hurtigere processer fra idé til produkt; det bliver næsten gratis at fejle i produktudviklingen, da koncepter kan afklares i øjeblikket, mere intuitive interaktioner med komplekse systemer og maskiner, ingen sprogbarriere på tværs af samarbejdspartnere m.m.

5. Hvor vil vi se de nye interaktionsmuligheder implementeret i de kommende år?
Det hele lyder måske lidt sci-fi for nogle, at vi vil kunne føre meningsfulde samtaler med systemer og maskiner og frit visualisere data efter behov i realtid. Men byggeklodserne er derude, og man bliver nødt til at forberede sig på, at konkurrenterne forsøger at gribe mulighederne. 

Et eksempel på, at teknologierne delvist allerede har sneget sig ind i samfundet, og at denne nye udvikling er lige rundt om hjørnet, er f.eks., at du lige nu kan gå ned til din lokale optiker og købe et par ‘almindelige’ briller med en AI-assistent og et lille display i. Flere af os bruger også en eller anden form for AI-assistent på arbejdet, og du taler måske også med din robotstøvsuger eller højttaler derhjemme, og VR- og AR-koncepter har nok de fleste af os prøvet i et eller andet omfang.

Hvem henvender indsatsen sig typisk til, og hvordan kan man deltage?
Indsatsen omkring ‘Fremtidens interaktion’ åbner op for nye muligheder i alle brancher, men vi har særligt fokus på leverandører, der udvikler digitale løsninger. 

For at konkretisere indsatsen starter vi med fokus på industri og produktion, da det er her, at vi ser oplagte anvendelsesmuligheder. Vi vil både arbejde med brancheleverandører for at opbygge kompetencer og viden samt med aftagere for at modne markedsefterspørgslen. 

Ræk endelig ud til sebastian.christophersen@alexandra.dk, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for samarbejde og viden på dette område. Du kan læse mere om indsatsen her

Fakta om GTS
Hvis Danmark og danske virksomheder også i fremtiden skal være et af verdens mest innovative lande, så kræver det, at virksomheder får adgang til ny viden. Et af de steder, hvor virksomhederne kan søge hen, er netop hos et af de syv danske GTS-institutter. 

Alexandra Instituttet spiller en central rolle i denne indsats og har modtaget midler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at sikre adgang til den nyeste forskning og teknologi. De fire strategiske indsatsområder omfatter fremtidens interaktion, digitalt sundhedsvæsen, robuste infrastrukturer og kunstig intelligens. 

Del dette:

Formular indsendt!