De fleste danske virksomheder har efterhånden adgang til en LLM, der har adgang til HR-håndbogen eller andre manualer. Men mange oplever, at teknologien strander som en glorificeret søgemaskine. Næste skridt kan være Model Context Protocol (MCP) – en nylig, populær standard, der gør sprogmodeller i stand til at tage handling.
I Jorge Luis Borges novelle ‘Biblioteket i Babel’ fra 1941 vandrer mennesket rundt i et uendeligt bibliotek. På hylderne står svarene på alle verdens spørgsmål. Viden er der nok af. Problemet er, at den ikke kan findes og omsættes.
Sådan føles kunstig intelligens for mange virksomheder i 2026. Sprogmodellerne er et bibliotek fuld af svar, men de kan ikke pege mennesket i retning af den viden, som kan gøre en forskel på bundlinjen. Og de kan slet ikke agere på den. Resultatet er masser af viden, men for lidt eksekvering.
Men de seneste måneder er der sket et skift i det internationale AI-landskab. Vi bevæger os fra passive chatbots til aktive agenter. En af grundene til denne udvikling er Model Context Protocol (MCP). En protokol udviklet af Antropic i 2025, som for alvor nyder popularitet blandt teknologiske frontløbere i erhvervslivet.
“Man kan sammenligne en sprogmodel med en meget klog bibliotekar uden arme og ben. Den kan kommunikere, men den kan ikke gøre noget selv. MCP kan give den nogle rigtig gode proteser, så den kan interagere med verden,” forklarer Daniel Biørrith, AI Specialist hos Alexandra Instituttet.
En fælles indgang til sprogmodellerne
Hvor udviklere tidligere skulle bygge dyre, skræddersyede integrationer for at få sprogmodellen til at tale sammen med virksomhedens systemer, giver MCP en fælles standard for, hvordan man kan forbinde sprogmodeller med data og værktøjer. Både lokalt og i skyen.
“Mange har hørt om MCP, men for de fleste virker det stadig som noget magisk. Derfor er vi nødt til at afmystificere det: MCP er simpelthen et værktøj, man kan bruge til at koble sprogmodellen op på et andet system,” siger Daniel Biørrith og fortsætter:
“Sandheden er, at vi i Danmark er et par år bagud i forhold til USA, hvor det allerede er ret udbredt,” siger Daniel Biørrith.
Fra chatbot til agent
Når en virksomhed implementerer MCP, kan AI gå fra at være en tekstgenerator til at være en integreret del af driften. Det åbner for helt nye anvendelsesmuligheder.
De mest prominente use cases for MCP handler om at give en agent kontrolleret adgang til kontekst og handling på tværs af interne data. I praksis kan det betyde, at en medarbejder kan stille spørgsmål relateret til virksomhedens drift og få svar, der er baseret på virksomhedens egne data.
Betalingsgiganten Stripe stiller for eksempel en MCP-server til rådighed, der giver deres kunders sprogmodeller mulighed for at analysere betalingsdata og sende svar tilbage til medarbejderne – eller tage handling på vegne af medarbejderen. Den danske softwarevirksomhed CIM har også demonstreret, at AI-modeller både kan lokalisere data og forstå indhold og sammenhænge – med Alexandra Instituttets hjælp.
Resultatet er i begge tilfælde færre manuelle arbejdsgange og hurtigere beslutninger på baggrund af reelle data.
“Vi bevæger os fra AI, der kan søge i HR-håndbogen til AI, der kan analysere komplekse data og udføre opgaver for dig. Det er her, man går fra chatbot til agent,” understreger Daniel Biørrith.
Kunsten at orkestrere sin MCP
Selvom MCP er en åben standard, er det ikke bare ‘plug-and-play’.
Når AI’en får hænder, følger en række udfordringer med governance og sikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at agenten ikke får så mange værktøjer til rådighed, at den mister overblikket.
“Udfordringen er, at modellen kan blive forvirret, hvis den får for mange værktøjer på én gang. Feltet bevæger sig utroligt hurtigt, og kunsten er at orkestrere systemet, så vi udnytter modellens kapacitet bedst muligt og bygger et effektivt system omkring den,” afslutter Daniel Biørrith.
Næste skridt for AI er ikke flere hylder med tekst, men bedre adgangsveje, tydelige regler og de rigtige værktøjer. Hvis du vil undersøge, hvor MCP kan gøre en forskel for jer, så book en af Alexandra Instituttets eksperter.