Alexandra Instituttet A/S // Cases // Bedre service på brugergrænseflader for Duka

Bedre service på brugergrænseflader for Duka

Case

Bedre service på brugergrænseflader for Duka

Service og teknik går op i en højere enhed

Via InnoBooster-ordningen har vi hjulpet virksomheden Duka med at optimere brugergrænsefladen på deres digitale løsninger til seniorer. 

Der findes omkring 1,1 millioner mennesker i Danmark, der ikke er født ind i den digitale tidsalder, og som har brug for en håndsrækning, når de skal anvende computere og tablets. 

Virksomheden Duka har derfor udviklet et koncept, som gør det nemt for seniorer at bruge computere, tablets og telefoner. Konceptet består af en serviceordning og en række it-produkter, som er tilpasset brugernes behov.

Duka har i forbindelse med et samarbejde med Apple Danmark kontaktet Alexandra Instituttet for at få hjælp til at udvikle brugergrænsefladen på deres løsninger.

Med støtte fra InnoBooster-ordningen har Alexandra Instituttet hjulpet Duka med kundeinterviews, brugerundersøgelser og en unik softwareløsning til Apple-produkter, så de i dag rammer en langt større målgruppe.

Løsningen består bl.a. af en app til Apple-produkter, som lægger sig som en skal oven på Apples IOS-brugergrænseflade og gør det muligt for Dukas kundeservice at følge med på brugerens iPad.

Alexandra Instituttet har været leverandør og har bl.a. bidraget med den overordnede facilitering af projektet i form af:

  • Et brugerspor med fokus på koblingen mellem brugerbehov og softwareudvikling.
  • Et teknisk spor med fokus på introduktion og sparring ift. den nye teknologi.

Projektet er gennemført i samarbejde med Duka. Derudover har Ældre Sagen bidraget med adgang til målgrupper. 

Apple og Microsoft er også relevante aktører i kraft af deres rolle som platforms- og hardwareleverandører.

Kontakt os og hør, hvordan du kan gøre dit produkt endnu bedre med en InnoBooster

Kontakt
Head of People, Technology and Business Lab
People, Technology and Business Lab
+45 51 18 11 82
Profilbillede af Rikke Lillelund Wetterstrøm Se profil
.