Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2018 // Alexandra Instituttet hjælper med at forstå indeklimaet i Sunde boliger

Alexandra Instituttet hjælper med at forstå indeklimaet i Sunde boliger

Artikel

22-05-2018

Alexandra Instituttet hjælper med at forstå indeklimaet i Sunde boliger

Antropolog fra Alexandra Instituttet undersøger, hvordan det levede liv i folks boliger har betydning for bygge- og energioptimeringsprocesser.

 

Skaber den nyeste teknologi et bedre indeklima? Eller er det i højere grad materialevalg og gennemtænkt rumdeling, der skal til for at forbedre indeklimaet?

Det er nogle af udfordringerne i projektet Sunde Boliger i Holstebro, der er støttet af Realdania. En af Alexandra Instituttets antropologer skal stå for kvalitative målinger.

Projektet vil skabe en forståelse af, hvad det levede liv betyder for en byggeproces eller energioptimeringproces. Projektet er ifølge Mia Kruse Rasmussen, Senior Anthropologist i Alexandra Instituttet, et meget godt eksempel på, hvorfor det giver mening at inddrage antropologiske metoder i udvikling og evaluering af byggeri.

“Hvis man vil forstå indeklimaet i boliger, er det vigtigt, at man ikke kun inddrager de kvantitative målinger fra ingeniørerne, men også får samspillet med fra de mennesker, der bor der. Mennesket er ikke en rationel aktør, og der er mange forskellige ting på spil i vores hverdag, som påvirker den måde, vi handler på. Det påvirker både vores indeklima og vores energiforbrug. Så hvis vi vil arbejde med at ændre folks energivaner, er vi nødt til at forstå det liv, der bliver levet i husene. Det er det, vi kan gennem interviews og observationer,” siger Mia Kruse Rasmussen.

No-, Now- og Yes-tech

Sunde Boliger er et eksperimentbyggeri, som består af tre typehuse i Holstebro, der er bygget ud fra forskellige principper: No-tech, Now-tech og Yes-tech.

  • I No-tech huset  har man bevidst undladt at bygge en masse teknologi ind, som kan hjælpe med at skabe et bedre indeklima. Man har fokus på valg af materialer og ruminddeling, der kan være med til at skabe et bedre indeklima. Børnenes legetøj er rykket ud af værelserne, og der er et separat legerum. Køkkenet er adskilt fra resten af huset. De ting som man ved har en effekt på indeklimaet, har man forsøgt at tage højde for i byggeprocessen.
  • Now-tech huset er anno 2015 og bygget i forhold til dagens standarder.
  • Yes-tech huset er udstyret med ny teknologi. Det gælder en bedre emhætte, loftventilation og forskellige andre ting.

Allerede nu måler ingeniørerne fra MOE på forskellige indeklimaparametre for at se, hvordan husene performer. Når der flytter familier ind i husene, skal Alexandra Instituttet gennemføre den kvalitative del af evalueringen. Her vil vi bl.a. undersøge, hvordan familierne oplever huset. Om de bruger huset som forventet. Og hvis de ikke gør, hvad skyldes det så?

“Tanken er, at vi skal ud og interviewe familierne, allerede inden de flytter ind i husene for at få en bedre fornemmelse af, hvordan deres familieliv ser ud. Når de så er flyttet ind i deres nye hjem, snakker vi med dem efter en måned og igen efter et år. På baggrund af det laver vi en kvalitativ analyse af deres oplevelse af (og hverdag i) huset. Vi lægger vægt på praksis, som vi ved har indflydelse på indeklimaet. Hvad gør de f.eks., når de laver mad? Husker de at lufte ud? Tørrer de deres tøj indenfor? Vi spørger ind til konkrete parametre, som vi ved har en betydning, men vi spørger også ind til, hvordan livet ser ud i huset. Vi ved, at de performance-målinger, vi har på huset, må sammenholdes med beboerne i huset. Det er kombinationen af elementerne, der skaber det endelige resultat," forklarer Mia Kruse Rasmussen. 

‘Rene tal’ siger ikke hele sandheden

Det er en tilgang, der er kopieret fra Kvotehuset. Her interviewede vi også beboerne om, hvordan det er at bo i huset.

“Det kan godt være, at man med målinger alene kan se, at energiforbruget er reduceret med tre procent. Men det er også interessant at se på de mekanismer, der påvirker reduktionen. Derfor har vi behov for at vide noget om det liv, der leves i husene. Målingerne siger ikke hele sandheden,” siger Mia Kruse Rasmussen.

Med Kvotehuset fandt man ud af, at den energireduktion, der fandt sted i forhold til madlavning, skyldtes, at der var lavet et lækkert udekøkken, og at manden var helt vild med at grille. Så de brugte ikke ovnen og komfuret så tit, da de grillede stort set året rundt. Det er banalt, men hvis man ikke havde spurgt om det, ville man måske antage, at ovnen er super energieffektiv.

"I Sunde Boliger bliver det spændende at se, om familien i Yes-tech huset kan finde ud af den teknologi, der er, og om de husker at bruge den. Husker de at tænde emhætten? For teknologien virker kun, hvis der er nogen til at aktivere den. Og i No-tech huset er det interessant at se, om de arkitektoniske greb giver mening. Det gælder f.eks. forsøg med at adskille de kilder, der forurener og samler meget støv. Det er fint tænkt at tage disse kilder ud af de rum, hvor folk skal sove. Men hvis folk alligevel tager deres tøj af inde i soveværelset, fordi de synes, at det er mere praktisk, så opnår man ikke den effekt, man havde forudset," slutter Mia Kruse Rasmussen.

Profilbillede af Mia Kruse Rasmussen
Senior Anthropologist
+45 24 66 47 98
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 321
.