Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2014 // Trådløse sensorer kombineret med IoT bliver den næste store platform siden internettet

Trådløse sensorer kombineret med IoT bliver den næste store platform siden internettet

Artikel

22-01-2014

Trådløse sensorer kombineret med IoT bliver den næste store platform siden internettet

Klassisk teknologi bliver koblet på nettet, og alle tingene, vi omgiver os med, bliver koblet på nettet – ofte igennem trådløse forbindelser. Det forklarer Tejs Scharling, der er forsknings- og innovationschef på Alexandra Instituttet og samtidig står i spidsen sammen med DELTA på den satsning, der skal hjælpe danske virksomheder med at udvikle og udnytte trådløse sensorer.

Han kalder Googles nylige køb af den amerikanske termostatproducent Nest for et klart eksempel på i hvilken retning tendenserne går inden for trådløse sensorer og tingenes internet, kaldet Internet of Things (IoT).

- Jeg synes, at Googles køb er meget inspirerende og giver stof til eftertanke. Det er et godt eksempel på det potentiale, der ligger på området. Nest har gjort termostater intelligente, så de fungerer med resten af verden. Den verden behersker Google allerede og ser derfor potentialet. Samtidig har de størrelsen til at sætte den fremtidige standard. Det kan godt være IoT ikke er her i sit fulde omfang endnu, men teknologien er i gang med at blive modnet til at give produkterne nye funktioner, siger Tejs Scharling.

Lige fra musefælder til fødevarer
Alexandra Instituttet og DELTA fik sidste år en resultatkontrakt på ti mio. kr., der skal gøre det lettere for virksomheder at udnytte det store potentiale, der ligger i at opsamle data fra netværk af trådløse sensorer. Projektet henvender sig især til virksomheder, der udvikler sensornetværk og trådløse sensornetværk. Det kan også være virksomheder, hvor trådløse sensornetværk har potentiale til at forbedre forretningen.

ImageIfølge Tejs Scharling er målgruppen bred og er umulig at afgrænse, da anvendelsen dukker op de mest uventede steder.

- Det kan være fiskekasser, hvor der sidder en sensor, der holder øje med temperaturen. Eller en sensor, der holder øje med, om en container bliver flyttet, forklarer han.

Et eksempel på en virksomhed, der har taget trådløse sensornetværk i anvendelse, er GreenTrapOnline.com, der producerer rottefælder til fødevareproducenter. I fælderne sidder sensorer nu, så man kan se, om en rotte går i en fælde.

- På den måde kan de optimere indsatsen og har samtidig ændret sig fra en produktvirksomhed til en servicevirksomhed. De holder nu overblik og historik over skadedyr for deres kunder. Det bliver også mere kosteffektivt, fordi man kan reagere efter behov og nedsætte tilsynet til en gang om året i stedet for hver tredje måned, forklarer han.

Potentiale på 400 procent
At der ligger et kæmpe potentiale i trådløse sensorer, viser en 2012-analyse fra IDTechEx5, der estimerer, at markedet vil være på godt ti mia. kr. i 2022, hvilket svarer til en stigning på 400 procent i forhold til det nuværende niveau.

- Hvis danske virksomheder kan komme med på den her udvikling af brugen af trådløse sensorer og blot opnå to procent af verdensmarkedet, vil det svare til en årlig omsætning på 200 mio. kr., siger Tejs Scharling.

De her sensornetværk er også tæt forbundet med den IoT-bølge, der sker i øjeblikket.

- Der sker en massiv satsning på IoT lige nu, og her er trådløse sensornetværk en væsentlig komponent. Det betyder, at trådløse sensornetværk vil blive endnu mere relevante, og det handler derfor om at få modnet teknologien og bragt den i anvendelse, siger han.

Mere tilgængelig end tidligere
Den trådløse sensorteknologi er desuden mere tilgængelig end den har været før, mener forsknings- og udviklingsingeniør Jesper Nielsen fra Alexandra Instituttet, der arbejder med sensorteknologi.

- Sensorerne bliver billigere og mindre. Hvis du skal måle temperaturen, så kan du gøre det mere effektivt og lave et apparat, der kan holde længere på det samme batteri. Der kommer også nye radioteknologier, der kan smarte ting. Sensorerne kan også snakke med hinanden uden router, forklarer han.

Energihøst er et af de områder, hvor der sker meget. Det er fx solceller, der kan virke som supplement til et batteri. Det kan også være ved hjælp af magneter, som man gør i cykellygter, eller man kan høste termisk energi, hvis du har et sted, hvor der er temperaturforskelle.

Og så kommer vi ned til, hvorfor man gør det her, forklarer Jesper Nielsen.
- Sensorer, der kan klare sig uden tilførsel af strøm, er jo oplagte at bruge på steder, hvor det er besværligt at komme ud til. Det kan være en sensor, der skal sidde under en bro, siger han.

Men den energihøst vil også blive en del af det elektroniske udstyr, som vi bruger hele tiden.

- Jeg tror, at på et tidspunkt vil vi have mobiltelefoner, der bliver ladet op af vores kropsvarme eller af solpaneler, der er støbt ind i et plastikskjold. Lige nu er det for dyrt, men solceller er allerede på vej. Men vi mangler stadig at gøre solpanelerne bøjelige, så de egner sig til at sidde i en indpakning, forklarer han.

Eksempel på netværk som Alexandra Instituttet har udviklet:

Lydmåler skaber synergi mellem publikum og spillere på banen
Et eksempel på trådløs sensorteknologi, som Alexandra Instituttet har udviklet, er publikumsbarometret på Aarhus Stadion. Sensorsystemet, der hedder BannerBattle, måler lyd og sender data og giver dermed fodboldkampen en ekstra dimension, forklarer Jesper Nielsen.

_- Systemet kan i realtime måle det aktuelle lydniveau på stadion. Via et sensornetværk videresendes disse målinger til en applikation, som efter ønske kan sættes i gang fra kontrolrummet. Når systemet er aktiveret på storskærmen, er det muligt for tilskuerne at konkurrere om, hvem der kan opnå det højeste decibel-niveau, altså hvem, der kan skabe den mest højlydte stemning.
 
Baggrunden for projektet er, at fodboldholdet AGF, der har hjemmebane på NRGi Park i Aarhus, i 2009 deltog i et forskningsforsøg om it og sport, hvor et af fokusområderne var at udvide publikumsdimensionen.

Her blev der sammen med AGF udviklet en prototype på BannerBattle, som blev en succes. Klubben ville gerne have et system installeret permanent og med hjælp fra sponsoren NRGi og firmaet Playground Marketing lykkedes det.

- Sammen har vi skabt et system, der består af to til fire mobile enheder. Jeg synes, det er et af de bedste eksempler på, hvordan man skaber øget synergi mellem spillere og publikum, forklarer Jesper Nielsen fra Alexandra Instituttet.

Teknologien er også solgt til Sønderjyske Arena samt yderligere en jysk superligaklub, der har premiere på systemet i slutningen af februar 2014.

Profilbillede af Tejs Scharling
Principal Solution Architect
+45 40 22 82 12
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 1. etage lokale 132
.