Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2014 // Projekt om telemedicinsk sårbehandling gav stort udbytte på længere sigt

Projekt om telemedicinsk sårbehandling gav stort udbytte på længere sigt

Artikel

24-10-2014

Projekt om telemedicinsk sårbehandling gav stort udbytte på længere sigt

Første projektrunde på ISIS Katrinebjerg skabte stor langsigtet succes inden for blandt andet sundheds-it, hvor sårbehandling for diabetikere i hjemmet nu efter ti år er blevet en mulighed i hele landet.

Samarbejdet mellem de deltagende virksomheder og forskere fra første projektrunde i kompetencecenteret ISIS på Katrinebjerg 2003-2006 gav et langt større udbytte end forventet.

Langsigtede løsninger
Projektet omkring sårbehandling af diabetikere i hjemmet er et godt eksempel fra projektrunden, hvor den langsigtede løsning blev en succes.

- Hvis man blot målte vores projekt på, hvad der kortsigtet skete efterfølgende, så ville det se ud som om, at det var spild af penge. Men vi har plantet nogle frø, der levede videre et helt andet sted i landet. De frø gjorde, at der allerede var en brugbar løsning på markedet, og det førte os hen til, hvor vi er i dag, starter Simon Bo Larsen, Senior Project Manager på Alexandra Instituttet med at fortælle om projektet.

Projektet har opnået stor succes, men ifølge Simon blev det blot ikke inden for den periode, som projektet i første omgang blev evalueret på. Opskriften på successen drejer sig om mod fra virksomheder, tålmodighed samt langsigtede perspektiver og investeringer. Folk vil generelt gerne se kommercielle resultater med det samme, men resultater tager tid. Ofte er resultatet heller ikke, som man forventer:

- Folk troede på, at projektet ville blive en realitet i Aarhus, men forskellige og lidt tilfældige ting gjorde, at det tog tid. Derfor blev det Region Syd, der senere førte det her projekt videre, fortæller Simon.

Sårbehandling i hjemmet
Projektet om sårbehandling i hjemmet startede op i 2003, hvor Simon Bo Larsen og Jane Clemensen startede hver deres ph.d.- forløb op i fællesskab om et telemedicinsk projekt med både teknisk og sundhedsfaglig tilgang.

Projektet gik ganske kort ud på at behandle diabetikere med fodsår i hjemmet som et alternativ til traditionelle ambulante behandlinger. Projektet udviklede metoder og teknologi, der muliggjorde for patienterne at modtage ambulant behandling i eget hjem. Blandt andet kunne hjemmesygeplejersken via en 3G-mobiltelefon etablere en videokonsultation fra patientens hjem til specialisten på sygehuset. På baggrund af en internetbaseret sårjournal og i samspil med hjemmesygeplejersken, kunne specialisten således vurdere såret og fastsætte den videreførte behandling. 

_
 
Problemstilling
- Problemstillingen startede med dårlig behandling af komplekse diabetessår, som kræver speciel ekspertise for en optimal behandling. Men der var ikke ressourcer til at få specialister ud og behandle sårene. Det skabte et behov for en dialog mellem specialisten,  den kommunale hjemmesygeplejerske og patienten, fortæller Simon.

Diabetesrelaterede fodsår er nemlig en meget omkostningsfyldt komplikation ved diabetes, hvor patienter og deres klinikere kan opleve problemer i forbindelse med behandlingsforløb. Værst kan det føre til amputation.. Disse problemstillinger skabte baggrunden for at undersøge og finde alternative løsninger.

Region Syd bliver førsteløber
Samarbejdet mellem hjemmet og sygehuset konstituerede et fleksibelt og samtidig effektivt tværsektorielt samarbejde, som på samme tid også skabte tryghed og stabilitet for patienten i hjemmet.

- At koble hjemmesygeplejerske og specialist sammen giver en opkvalificering af hjemmesygeplejerskens arbejde, og kvalitativt fandt vi indikationer på, at man derved kan forbedre kvaliteten af sårhelingen, fortæller Simon.

Projektet strakte sig over tre år, og det har fået en del omtale i løbet af årene. Blandt andet i Region Midtjylland er implementeringen af resultaterne fra sårprojektet udnævnt til et af tre særlige indsatsområder. Efterfølgende blev der ligeledes vist stor interesse fra sygehuse og kommuner, og man forsøgte at finde mulighed og grobund for at implementere det i Aarhus Amt.

- På strategisk niveau var der på det her tidspunkt nogle gode folk, blandt andet formanden for Diabetesforeningen og amtsborgmesteren i Aarhus Amt, som gerne ville bringe vores projekt videre, fortæller Simon om interessen og videreudviklingen af projektet.

Dog blev sygehuse og kommuner ikke enige om udviklingen af projektet, som derfor ikke kom på skinner i Aarhus. I 2007 bliver der dog vist stor interesse fra  læge Rolf Jelnes i Region Syd, hvor hans klinik i samarbejde med forskellige kommuner får implementeret et større projekt omkring sårbehandling, kaldet ’Sår i Syd’.

_

Projektet bliver landskendt
Herefter begynder interessen at tage fart:

- I 2011 kommer der en national handleplan for telemedicin, hvor regeringen kigger på tidligere telemedicinske erfaringer, og bl.a. får  øje på projektet, fortæller Simon.

Sammen med fem andre telemedicinske projekter bliver sårbehandling i hjemmet for diabetikere således en del af den nationale handleplan inden for telemedicin, som stadig ruller ud i dag. Mange steder landet over er det nu muligt at tage imod sårbehandlingen hjemme i stedet for på sygehuse, fortæller Simon:

- Tilbuddet omkring behandlingen af diabetiske sår i hjemmet er efterhånden til stede flere steder i landet, men det er dog ikke alle diabetiske sår, der bliver behandlet på den måde. Meningen er, at flere og flere patienter skal tage imod tilbuddet.

Forhåbningen var i starten også eventuelle besparelser i regeringens budget ved brug af telemedicinsk sårbehandling af diabetikere, men ifølge Simon er det uvist, om der er en besparelse ved brug af telemedicin i denne sammenhæng:

- Vi kan gøre det bedre, men det bliver ikke nødvendigvis meget billigere af det, viser erfaringerne med telemedicin, siger han.

Samarbejde mellem it-forskere og virksomheder
At virksomheden Dansk Telemedicin er ved at opnå et landsdækkende monopol på produktionen af sårjournalen til dette projekt, er et godt eksempel på, hvad et samarbejde mellem it-forskere og virksomheder kan medføre.

- Dansk Telemedicin tog en risikobetynget beslutning om at gå ind i det tidlige projekt uden nogen form for betaling, garanti eller sikkerhed, fortæller Simon.

Forretningsmæssigt var der blevet lavet kravspecifikationer omkring en tilknyttet sårjournal, der skulle håndtere forskellige ting. Ifølge Simon var det ikke ret meget, der skulle til for at lave den, og alligevel var det i første omgang ikke til at finde producenter. Det endte med at blive virksomheden Dansk Telemedicin, der i fællesskab med Simon og Jane lavede prototypen, som skulle bruges. Virksomheden leverede også til projektet i Region Syd, og i dag er det stadig Dansk Telemedicin, som står for produktionen af sårjournalen, ”pleje.net”

- Fem år senere opstår behovet, og virksomheden har allerede noget i skuffen, som de tager frem og bruger. Til slut ender det med, at de sidder på markedet og har fået en kæmpe gevinst ud i den anden ende, fortæller han.

Samarbejdet mellem it-forskerne fra ISIS Katrinebjerg og Dansk Telemedicin åbnede derfor op for store muligheder for virksomheden, som udnyttede prototyperne kommercielt, og i dag har skabt en forretning på projektet.

- Det kunne man godt ønske sig noget mere. At virksomheder turde gå ind og være med på trods af høje risiko, slutter Simon.

Læs mere om projektet her

Kontakt
IT-byen Katrinebjerg

Åbogade 34

8200 Aarhus N
+45 70 27 70 12
.