Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2018 // Morgenmøde: Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Morgenmøde: Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Arrangement

13-12-2018

Morgenmøde: Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Er du nysgerrig efter, hvordan dataanalyse kan skabe værdi for din virksomhed? Er din virksomhed udfordret af den store efterspørgsel på ’big data’ og digitale metoder? Og ønsker du at udvikle din virksomheds ydelser med brug af digitale data? Så kan du komme og få inspiration på dette morgenmøde!

På morgenmødet udfordrer vi den gængse opfattelse af, at store mængder data automatisk fører til værdifulde indsigter. For at skabe værdi med data kræves det, at man kan stille de rigtige spørgsmål og oversætte data til brugbare indsigter. Det gælder om at tilegne sig ’data-literacy.’

Vi vil gennem inspirationsoplæg se på vejen fra datavisualisering til fortolkning og storytelling og derigennem få indblik i metoder til at oversætte data til indsigter.

Dette morgenmøde bygger ovenpå en masterclass i samme emne, der blev afholdt på IT-Universitetet den 20. november 2018. Læs mere her: Find din vej i datajunglen - Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Undervejs kommer vi ind på spørgsmål som:

  • Hvordan kan man arbejde kvalitativt med big data?
  • Hvordan stiller man gode spørgsmål til og med data?
  • Hvordan kombinerer man forskellige former for data (big/thick/kvantitative/kvalitative data) for at skabe størst værdi og størst indsigt?
  • Hvad findes der af digitale metoder, og hvordan kan de bruges sammen med kvalitative metoder?
  • Hvordan kan kvalitative og kritiske kompetencer intervenere i den nuværende diskurs og hype om big data, datadrevne beslutningsgrundlag og data-analytics?


Hvem kan deltage?

Morgenmødet er målrettet alle, der arbejder med kvalitativ dataindsamling og analyse, og som ser nye forretningsmuligheder i at kunne analysere og stille spørgsmål til store datamængder uden nødvendigvis selv at stå for indsamlingen.

Program

07.45  Ankomst, kaffe og croissanter
08.00 Velkomst
08.05 Find din vej i datajunglen: Paradigmer og praksis i arbejdet med data
v. Brit Ross Winthereik, Professor på IT Universitetet
08.35 Erfaringer fra masterclass Find din vej i datajunglen
v. Lea Schick, Alexandra Instituttet
08.55 Digitale metoder og dataprocesser
v. Lektor Anders Koed, TANT Lab, AAU
09.15 Afdækning af nordiske designkompetencer gennem digitale metoder: Erfaringer fra et nyligt afsluttet projekt
v. Brian Landbo, Seismonaut
09.35 Spørgsmål og diskussion
10.00 Tak for i dag
Dato:
13. december kl. 08:00 - 10:00 May, date to be confirmed
Sted:
Alexandra Instituttet, Åbogade 34, 8200 Aarhus N, lokale Ada 333
Pris:
Det er gratis at deltage
Arrangører:

InfinIT - Innovationsnetværk for IT

Profilbillede af Lea Schick
Research & Innovation Specialist
+45 27 26 54 79
Njalsgade 76, 2300 København S
.