Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2018 // Find din vej i datajunglen - Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Find din vej i datajunglen - Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Arrangement

20-11-2018

Find din vej i datajunglen - Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Er du usikker på, hvordan dataanalyse kan skabe værdi i dit arbejde? Er din virksomhed udfordret af den store efterspørgsel på ’big data’ og digitale metoder? Og ønsker du at udvikle din virksomheds ydelser med brug af digitale data? Så skal du tilmelde dig denne masterclass!

Deltager du i denne masterclass vil du få hjælp til at skærpe, hvilke specifikke og værdifulde datakompetencer, du kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere. Herigennem kan du skabe nye forretningsmuligheder og styrke din position i en virkelighed, hvor data og data-anvendelse bliver stadig vigtigere for at skabe værdifulde indsigter.

Masterclassen tager afsæt i den stigende efterspørgsel efter ’big data’ og digitale metoder. Vi vil udfordre den gængse opfattelse af, at store mængder data automatisk fører til værdifulde indsigter. For at skabe værdi med data kræves det, at man kan stille de rigtige spørgsmål og oversætte data til brugbare indsigter. På masterclassen vil vi gennem konkrete øvelser udforske vejen fra datavisualisering til fortolkning og storytelling og derigennem få hands on erfaring med metoder til at oversætte data til indsigter.

Ledende spørgsmål for kurset

  •  Hvordan skaber man værdifuld indsigt, ny forretning og innovation ud af data?
  •  Hvordan indsamler man den rigtige og den rette mængde af data?
  •  Hvordan stiller man gode spørgsmål til og med data?
  •  Hvordan kombinerer man forskellige former for data (big/thick/kvantitative/kvalitative data) for at skabe størst værdi og størst indsigt?

Hvem kan deltage?

Masterclassen er målrettet ledere og konsulenter med ekspertise inden for kvalitativ dataindsamling og analyse, som ser nye forretningsmuligheder i at kunne analysere og stille spørgsmål til store datamængder uden nødvendigvis selv at stå for indsamlingen.

Masterclassen vil tage afsæt i deltagernes egne udfordringer, og deltagerne vil derfor blive bedt om at medbringe et eksempel på, hvor de oplever udfordringer med at omsætte de muligheder, big data giver til konkrete ydelser.

Hvad får du ud af dagen

  • Indsigt i tværfeltet mellem kvalitative datametoder og nye big data metoder
  • En kritisk og avanceret tilgang til data og brug af data
  • Kvalificerede samtaler med eksperter inden for området
  • Hands-on-erfaring gennem konkrete øvelser
  • Ny viden om data, der klæder din virksomhed på til at løse opgaver, hvor digitale data skal spille en rolle
  • Viden om data, der styrker din virksomheds strategiske indsatsområder og skaber nye ydelser
  • Refleksion over muligheder for at påvirke kundernes opfattelse af forholdet mellem data og viden
  • Mulighed for at reflektere over, hvordan din virksomhed kan bygge bro mellem teknisk og fortolkningsmæssig ekspertise og forretning.

Explorativ tilgang gennem konkrete hands-on-øvelser med data

Der er en stigende efterspørgsel efter nye analytiske kompetencer blandt data-analytikere, som skal kunne meget mere end at manøvrere csv-filer og køre data gennem analyseværktøjer. Der er i dag brug for såkaldte ‘Trilinguals’ - folk der taler og forstår både teknologi, forretningsudvikling, og som har grundige og analytiske kompetencer.

 “Few dispute that organizations have more data than ever at their disposal. But actually deriving meaningful insights from that data—and converting knowledge into action—is easier said than done.”
(McKinsey Analytics 2016)

Masterclassen imødekommer et stigende behov for nye analytiske datakompetencer blandt såvel virksomheder som hos kommuner. Mens efterspørgslen er stor, er der ikke nogen gylden løsning på, hvordan analytiske og kvalitative kompetencer bedst muligt kan kombineres med de nye digitale muligheder for store datamængder og automatiserede analyser. Dette er endnu et nyt felt - såvel forskningsmæssigt som i praksis. Du kan derfor ikke forvente en ‘how-to masterclass.’

I stedet vil vi tilbyde et eksplorativt rum, hvor du får mulighed for at indgå i en samtale med dataeksperter og andre fagfæller og derigennem udforske og formulere de nye muligheder og forretningspotentialer, der ligger i digital dataindsamling og analyse.

Dato:
20. november kl. 09:00 - 16:30 May, date to be confirmed
Sted:
IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
Pris:
Deltagelse 1.250 kr. pr. virksomhed. Deltag gerne to personer fra hver virksomhed
Arrangører:

Innovationsnetværket for IT - InfinIT

Profilbillede af Lea Schick
Research & Innovation Specialist
+45 27 26 54 79
Njalsgade 76, 2300 København S

Øvrige praktisk oplysninger

Der er plads til max 10 virksomheder med 1-2 deltagere fra hver virksomhed. Pris: 1.250, kr. pr. virksomhed. De deltagende virksomheder vil blive bedt om at bruge 3-5 timer på forberedelse i løbet af de første par uger i november.

.