Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2018 // Data og digitalisering x logistik og transport

Data og digitalisering x logistik og transport

Arrangement

04-10-2018

Data og digitalisering x logistik og transport

InfinIT og UdviklingsRåd Sønderjylland inviterer til en co-creation workshop med fokus på data og digitalisering i transport- og logistikbranchen.

På denne hands-on workshop vil vi stille skarpt på udfordringerne i transport- og logistikbranchen og på, hvordan data i praksis kan være med til at løfte udfordringerne for den enkelte virksomhed.
Dagen vil byde på oplæg med virkelighedsnære cases og arbejde med mulige løsninger på konkrete problemstillinger.

Formål og udbytte

Workshoppen henvender sig til ejere og driftsledere i transport- og logistikbranchen med interesse for data og deres anvendelsesmuligheder.

På workshoppen vil vi arbejde i temagrupper med konkrete udfordringer. Forventet udkom er nye ideer i den enkelte virksomhed til, hvordan data kan anvendes til optimering af drift og til ny forretningsudvikling. Ligeledes håber vi, at workshoppen kan føre til nye data-samarbejder på tværs af virksomheder og organisationer. Ved at bringe it-virksomheder sammen med transport og logistik virksomheder håber vi at kunne igangsætte nye innovative services og platforme, der kan skabe udvikling i transportsektoren.

Hvem kan deltage

  • Virksomheder og organisationer inden for transport- og logistikbranchen
  • It-virksomheder der arbejder med big data, sporing, positionering, sikkerhed, platformarkitektur, mm.
  • Forskere der arbejder i krydsfeltet mellem transport/logistik og digitalisering

Du får

  1. En forståelse af data og anvendelsesmulighederne.
  2. Kendskab til udfordringer, behov og muligheder i den enkelte virksomhed i transportbranchen
  3. Ideer, koncepter og skitser til, hvordan data kan være med til at skabe løsninger og nye forretningsmodeller.

Ideerne vil blive konsolideret i et idékatalog og efterfølgende sendt til alle deltagere som grundlag for videre kontakt og samarbejde.


Om InfinIT

InfinIT er et landsdækkende innovationsnetværk for it, der bevæger sig i midterfeltet mellem forskere og virksomheder. Formålet med netværket er at bidrage til, at virksomheder får adgang til den nyeste viden om it og hjælp til at anvende den, mens forskere får mulighed for at prøve viden af i praksis og få input til nye forskningsområder. 

InfinIT er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af: Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet

 

 

 

Dato:
04. oktober kl. 09:00 - 14:30 May, date to be confirmed
Sted:
ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport Lyren 1 DK-6330 Padborg
Pris:
Det er gratis at deltage. Der er 35 pladser - først til mølle.
Arrangører:

InfinIT og UdviklingsRåd Sønderjylland

Profilbillede af Lea Schick
Research & Innovation Specialist
+45 27 26 54 79
Njalsgade 76, 2300 København S
.