Søg
Close this search box.

Borgerinddragelse og digitalisering

Digitainability: Når digital teknologi muliggør bæredygtig omstilling

Del dette:

Digitalisering og bæredygtighed er tidens to største megatrends, der desværre tit bliver håndteret hver for sig, så de, der har ansvar for hhv. digitalisering og bæredygtighed, sidder i forskellige afdelinger eller forvaltningsenheder. Det er ærgerligt, for digitalisering skaber mange muligheder for at fremme bæredygtighed.

Mange har en nogenlunde lige vag opfattelse af begge begreber. Selvom man tit hører, at digitalisering og bæredygtighed går hånd i hånd, har de fleste ikke nogen konkrete forestillinger om, hvad digitainability egentlig er, forklarer Trine Plambech, som leder vores område Digital bæredygtig omstilling. Det er en skam, for der er masser af konkrete eksempler på, hvordan nye teknologier hjælper os med at blive mere bæredygtige.

Digitalt display får os til at spare vand og energi
Et konkret eksempel på, hvordan digitalisering fremmer bæredygtigheden, er hjælp til at spare ressourcer: Et digitalt display i brusebadet, som Aguardio står bag, viser længden på ens brusebad, og holder det op mod normen for, hvor langt et bad normalt tager. Vi mennesker kan nemlig ikke lide at skille os negativt ud fra mængden, så vi vil ubevidst stile efter at tage et kortere bad, når vi kender normen for hvor langt et gennemsnitligt bad er.

Mange vil også begynde at konkurrere med sig selv og de andre i hjemmet om, hvor hurtigt de kan bruse. Det interessante er, at man således ret let kan nudges til at tage et kortere bad, hvis man bader længere end gennemsnittet. Og man kan nudges til at tage kortere bade, simpelthen fordi man kender længden på sit bad. Det er utroligt simpelt, men det virker.

Men som eksemplet viser, er det ikke kun det digitale display, der gør det muligt. Det kræver nemlig også indsigt i menneskers adfærd at skabe digitale løsninger, der rent faktisk virker. For vi kan ikke lykkes med noget som helst uden at mobilisere og involvere menneskene, for det er deres handlinger og beslutninger, der gør forskellen. Så det digitale display kan ikke i sig selv spare vand; det virker kun, hvis det virker for os.

Syv digitale teknologier kan løfte 2030-agendaen
Løsningen er altså ikke bare at digitalisere en hel masse men at digitalisere på måder, der passer til vores behov, og som fremmer bæredygtighed. Hvis vi digitaliserer intelligent, kan digitalisering bidrage som løftestang for hele 2030-agendaen i forhold til alle udfordringer og alle 17 verdensmål. Der er især syv teknologier, som kan få afgørende betydning, fordi de kan hjælpe os til at handle anderledes, end vi har gjort hidtil.

Digital adganghurtigt internetcloud og IoT er fire centrale teknologier, der tilsammen udgør den digitale infrastruktur, gennem hvilken mennesker, den fysiske verden og teknologien kan kommunikere. I vores del af verden tager vi dem for givet, men den fortsatte udvikling og udbredelse af disse grundteknologier er essentiel, hvis verdensmålene skal opnås i hele verden.

Tre nyere teknologier kan ligeledes blive afgørende: blockchaindigital reality og kognitive systemer. Blockchain skaber transparens og sporbarhed og sikrer, at forskellige parter kan gennemføre krypterede transaktioner. Digital reality dækker både over virtual og augmented reality, altså hhv. en digitalt simuleret verden eller et digitalt lag ovenpå den fysiske verden. Kognitive systemer er en sammenfattende betegnelse for avanceret dataanalyse, maskinlæring og kunstig intelligens.

Ny artikelserie om digitainability sætter fokus på løsningerne
I løbet af de næste måneder sætter vi fokus på, hvordan de nye teknologier kan fremme bæredygtighed inden for områder som produktion, byggeri, energi og meget mere. Følg os og vores digitainability-serie på LinkedIn eller abonnér på vores nyhedsbrev.

Læs artikel i Børsen den 10. januar 2023: Digitainability: Når de digitale løsninger bliver løftestang for grøn omstilling

Formular indsendt!