
Stå stærkt i en uforudsigelig verden
12. JUNI 2025 · ONLINE
Bliv inspireret til at arbejde strategisk med digitalisering og bæredygtighed, så I kan træffe kloge valg. I webinaret møder du Director of Digital Sustainability, Trine Plambech.
Måske undersøger din organisation, om I kan bruge talegenkendelse i kundeservice, i kommunikationen med borgeren, til mødereferater, m.m.? Så er du formodentligt allerede stødt på de begrænsninger, teknologien har lige nu: Typisk har den svært ved at forstå dialekter og accenter, bestemte befolkningsgrupper og særlige ord, der er udbredte i jeres branche eller fag.
Dette problem er vi ved at løse i CoRAL-projektet (CoRAL – Danish Conversational and read-aloud speech dataset), hvor vi ind til videre har indsamlet 800 timers taledata fra 1.000 personer på tværs af alder, køn og dialekt fra hele Danmark.
Datasættet bruger vi til at træne vores egne modeller, der sammen med datasættene bliver testet og offentliggjort løbende, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem fra start.
I dette webinar præsenterer vi vores arbejde og giver jer mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.
Webinaret er for dig, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, hvor talegenkendelse måske kunne spille en rolle i fremtiden.
Det er ikke vigtigt, om I allerede er i fuld gang, eller om talegenkendelse kun er en spæd idé hos jer – der er helt sikkert ny viden og inspiration at hente hos vores eksperter.
Senior Anthropologist Sif Bernstorff Lehmann vil fortælle om datasættet, der er indsamlet 80 forskellige steder i Danmark, og som indeholder både indlæste sætninger og optagelser fra samtaler for at sikre et robust og repræsentativt datasæt.
Senior AI Specialist Simon Leminen Madsen vil fortælle om arbejdet med at træne, evaluere og forbedre modellerne, og hvordan han og hans kolleger i vores AI Lab har arbejdet med eksisterende modeller for at skabe de bedste modeller.
Du bliver præsenteret for vores demo-model, så du selv kan se, hvor god vores model er til at forstå forskellige danske dialekter, som mange mennesker og gængse talegenkendelsesmodeller kan have svært ved at forstå.
Webinaret giver dig:
Indsigt i, hvordan taledatasættene er blevet indhentet, så teknologien fremover kan blive bedre tilgængelig for alle, der taler dansk – på tværs af dialekter, accenter og befolkningsgrupper.
Et kig ind i AI-maskinrummet og en forståelse for, hvordan talegenkendelsesmodeller bliver trænet og forbedret.
Viden om, hvor langt dansk talegenkendelse er netop nu.
Sif Bernstorff Lehmann
Senior Anthropologist
+45 60 18 58 69
sif.lehmann@alexandra.dk
Måske kunne disse events også have din interesse:
12. JUNI 2025 · ONLINE
Bliv inspireret til at arbejde strategisk med digitalisering og bæredygtighed, så I kan træffe kloge valg. I webinaret møder du Director of Digital Sustainability, Trine Plambech.
12. JUNI 2025 · KØBENHAVN
Vi er med på AIDC-konferencen ‘Data as the Digital Heartbeat: Transparency and Value Creation in the Modern Value Chain. Mød bl.a. Lea Schick og Alexandre Alapetite fra Alexandra Instituttet.
17. JUNI 2025 · ONLINE
Deltag i vores 30 minutters webinar og lær, hvordan I undgår de værste faldgruber og kommer godt i mål, når I skal implementere ny teknologi.
Ⓒ 2025 - Alexandra Instituttet A/S
CVR nr. 24 21 33 66