App til kliniske forsøg skal gøre det lettere at udvikle ny medicin og behandling

Hvis patienter deltager virtuelt i kliniske forsøg ved hjælp af en app, kan det være med til at speede processen op inden for kliniske forsøg med medicin og behandling. F.eks. ved at en læge ikke skal igennem hundredvis af samtaler med patienter men kan nøjes med at indtale en video, der fortæller patienterne om, hvad de går ind til i det kliniske forsøg.

Samtidig kan patienterne spare transporten til de fysiske opfølgningssamtaler på sygehuset. De kan opsamle deres erfaringer via en app og samtidig give et mere detaljeret billede af deres sygdomssituation med ‘live data’.

Sådan lyder ambitionerne i PhaseV (‘fase 5’), der er et innovationsfondsprojekt, som skal teste, hvordan man udfører et fuldt virtuelt klinisk studie.

“Normalt når man laver kliniske forsøg, så foregår det ved, at patienter med mellemrum møder op på sygehuset og får taget blodprøver og taler med en læge eller en sygeplejerske. I PhaseV tester vi, hvordan vi med digitale muligheder kan gøre de her forsøg decentrale, således at du ikke skal møde op i klinikken,” fortæller vores Principal Project Manager Frederik Mølgaard Thayssen, der er projektleder for PhaseV.

Håber på bredere rekruttering
Det vil ikke kun spare patienterne tid, når de kan droppe transporten. Det vil også spare lægens tid. Hertil kommer, at rekrutteringssamtalen, hvor patienterne bliver orienteret om risici m.m. ved at deltage i forsøget, nemlig også klares over en optaget video.

Man håber, at de digitale muligheder kan give en bredere rekruttering end normalt. I dag rekrutteres udelukkende patienter, som i forvejen er kendte i behandlingssystemet. Men man håber, at man kan tiltrække deltagere, som i dag ikke er kendte i behandlingssystemet. Det gælder f.eks. patienter med svær overvægt eller nældefeber, som er to af de cases, der er med i projektet.

“Medicinalindustrien er interesseret i at udvikle den her digitale platform for at se, om man kan rekruttere bredere til de kliniske forsøg, end man gør i dag. For der kan godt være en masse mennesker, som ikke er i et behandlingsforløb, som kunne være interesserede og egnede til at deltage i udviklingen af ny medicin og nye behandlingsmetoder,” forklarer han.

Flere data skal give mere indsigt
Den ene del handler om rekruttering til studierne. Den anden del, der skal testes af, er, om man kan deltage i kliniske forsøg uden at møde fysisk op på hospitalet, men i stedet kan deltage i studiet og 100 procent via sin telefon. Det betyder, at du måler 24/7 derhjemme, fortæller om trivsel og svarer på spørgeskemaer hver uge. Det giver en langt større hyppighed i data. Og da alle deltagerne udstyres med smartwatches, så giver det også adgang til helt nye datatyper som f.eks. søvndata og aktivitetsdata.

Det er ikke noget, som man tidligere har lavet systematiske studier af, og det skal man derfor gøre af de forskellige kontrolgrupper, der er med, forklarer Frederik Mølgaard Thayssen:

“Både de virksomheder, der er med, og forskerne skal finde ud af, hvad vi kan bruge de her data til. Vi håber, at vi kan blive klogere på det, man kalder ‘real world evidence’, dvs. at vi kan blive bedre til at finde ud af, hvordan mennesker bliver påvirket af en behandling på individniveau.”

“Vi skal også finde ud af, hvordan man kan fastholde engagement og motivation hos deltagerne, når de ikke møder op fysisk. Hvordan påvirker det dem, og hvad skal der til, for at de synes, det er spændende og kan fastholdes, selvom de deltager over afstand?”

Udover at der er et effektiviseringspotentiale ved, at man kan klare forsøgene digitalt, så håber man også, at det kan give en bedre behandling og mere målrettet medicin på den lange bane.

Modsat forsøg i dag, hvor man bruger historiske data, så er der her mulighed for at kigge på ‘live’ data, som kan gøre, at man kan reagere hurtigere, hvis der opstår en tendens i det, som deltagerne indberetter.

“Vi håber, det kan give en bedre livskvalitet for patienterne. I kraft af at der skabes et langt større datagrundlag, som vel at mærke også er tilgængeligt for patienterne i en formidlet form, så håber vi, at vi dels får dokumenteret mere af en behandling, og at patienterne kan have en bedre videnunderstøttet samtale med lægen eller sygeplejersken. Hvis man har kronisk nældefeber, så opstår det typisk spontant og ikke på de tidspunkter, hvor man har en tid hos lægen. Med PhaseV-løsningen kan man dokumentere sine anfald, mens de står på, og dele dem med hospitalet med det samme.”

“Et tredje potentiale ved at arbejde med decentrale kliniske forsøg er, at patienterne kan vælge at fortsætte med at anvende den digitale løsning og dermed bidrage til studier af langtidseffekter af medicinen og behandlingen, om medicinen anvendes korrekt, og om der er bivirkninger.”