AI skal fremtidssikre fortiden

Stendiger er beskyttede, men den tilsynsførende myndighed ved desværre ikke altid, hvor de er, fordi de kun i bedste fald vises på 200 år gamle kort. Det skal kunstig intelligens nu rette op på.

Loven, der beskytter stendigerne, er fra 1992, før man skænkede digitaliserbarhed en tanke, fortæller Morten Wulff Ingvorsen, der er fuldmægtig i Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv.

Han leder et projekt, der bl.a. skal bruge fortidens kort til at markere stendigerne på Danmarks Miljøportals digitale kort. Det er en omfattende opgave, men vi har skabt en AI-løsning, der kan lette arbejdet betragteligt.

AI skal screene 10.000 gamle kort
Kortlægningen af stendigerne er nemlig lidt af en mammutopgave: Først skal 10.000 historiske kort granskes for at se, hvor digerne engang lå, og så skal der moderne billedkilder eller feltarbejde til for at undersøge, om de stadig findes og skal indtegnes.

Da stendigerne ser stort set ens ud på tværs af de i øvrigt ret heterogene kort, fik Morten Wulff Ingvorsen den tanke, at en digital løsning måske kunne gennemse de gamle kort.

Det ville ikke bare lette arbejdsbyrden, men også højne præcisionen, mener han. ”Når man kigger på kort i 7,4 timer i træk, begynder man at lave flere fejl sidst på dagen. Men computeren bliver jo ikke træt,” udtaler han. Dermed var ideen til udbudsopgaven født, som vi efterfølgende har løst.

Historisk opbud af præcision og variation
Det er lykkedes overraskende godt, fordi de historiske kort er stærke på et afgørende punkt, fortæller Morten Wulff Ingvorsen. Signaturen for stendiger ligner næsten altid perler på en snor. Det er vigtigt, fordi AI har lettere ved at genkende mønstre, der kun har få afvigelser.

Men det er så også omtrent den eneste konsistens, kortene kan byde på. De er nemlig tegnet i hånden af forskellige landmålere fra slutningen af 1700-tallet til starten af 1800-tallet og byder på rigelig variation.

For eksempel viser kortene ikke et firkantet udsnit af landskabet, som vi er vant til i dag. I stedet har kortene forskellige størrelser, og hvert kort afbilder et område, der tilhører et bestemt ejerlav, dvs. en landsby og dens jordtilliggender. Det skyldes, at de blev udfærdiget under landboreformerne med henblik på den efterfølgende matrikulering og privatisering af jorden.

Pyt med kompasset: Fokus på detaljer og papir
Landboreformerne skulle gøre landbruget mere effektivt, bl.a. ved at give den enkelte bonde mere ansvar. Det skete ved at samle jorden i større marker og ophæve landsbyfællesskabet og dens kludetæppe af småmarker. Derfor blev jorden i landsbyerne nøje opmålt, kortlagt og omfordelt.

Af samme grund er kortene rige på detaljer og som regel i målestok 1:4000. Til gengæld kan de være orienteret mod alle himmelretninger, ”for så kan man jo spare lidt på papiret,” observerer Morten Wulff Ingvorsen med et smil.

AI-løsning finder og markerer stendigerne
Fordi kortene afbildede stendiger så konsistent, kunne vores eksperter forholdsvist let træne et neuralt netværk til at genkende og markere stendiger på de gamle kort. ”Vi havde kun brug for 40 kort og et par iterationer for at få et tilfredsstillende resultat,” fortæller vores Visual Computing Engineer Eike Güldenring.

AI-løsningen kan nu screene kortene for stendiger og markere de kort, der indeholder stendiger. Samtidig lægger løsningen et digitalt lag ovenpå kortene og tegner ydersiden af stendigets perlesnor op med en tydelig blå streg. Det gør både diget let at få øje på og let at kigge nærmere på for det menneskelige øje.

Tidsbesparelser og højere kvalitet med AI
Selvom den kunstige intelligens kan overtage screeningen, er der stadig rigeligt for Morten Wulff Ingvorsen og hans kolleger at lave. De skal verificere, at stendiget findes, og at det lever op til en bestemt definition i lovgivningen og ikke udgør en undtagelse eller et grænsetilfælde.

”Men det er et stort skridt fremad, at vi kan nøjes med at kigge de relevante steder i landskabet i stedet for over det hele,” slår han fast. Han vurderer, at AI-løsningen bliver et uvurderligt redskab, der vil spare mange arbejdstimer og samtidig skabe langt bedre resultater end en manuel gennemgang.

Digitalisering og AI kortlægger kulturarven
Der er især to grupper, for hvem en præcis kortlægning af stendigerne er vigtig, nemlig myndighederne og jordejerne, understreger Morten Wulff Ingvorsen. ”Som forvaltere skal vi kunne føre tilsyn med de beskyttede stendiger. Og jordejerne skal have et sikkert kortgrundlag, så de ikke uforvarende kommer til at ødelægge digerne.”

De gamle kort er en hovedkilde til, hvordan landskabet så ud før landbrugsreformerne, fremhæver Morten Wulff Ingvorsen. ”Og det er efter min mening den største transformation af landskabet siden indførelsen af landbrug i stenalderen,” konstaterer han. Derfor er kortene i dag digitaliserede. Fremover bliver de også beriget med kunstig intelligens, så vi kan fremtidssikre fortiden.