
AI gør forsikringsanalyse hurtigere – men ikke uden data og eksperter
Comadso har sammen med Alexandra Instituttet udviklet en AI-løsning, der sparer over halvdelen af tiden på at sammenligne forsikringsprodukter.
Parkens ejer, Kåre Dyvekær, havde flere spørgsmål: Hvor meget strøm bruger de forskellige apparater? Bliver frituregryderne slukket, når de ikke er i brug? Og er der apparater, der kræver vedligeholdelse på grund af unormalt forbrug?
For at få svar på disse spørgsmål fik Sommerland Sjælland opsat intelligente målere på alt fra kasseapparater til friturekar. Denne dataopsamling giver nu et detaljeret overblik over strømforbruget i parken. Med indkøb af 40 ekstra målere er de nu i stand til at overvåge alle væsentlige energikilder.
I takt med at dataindsamlingen fortsætter, håber Sommerland Sjælland at kunne udnytte AI til at forudsige energibehovet baseret på antallet af gæster. Det kunne for eksempel betyde, at frituregryderne først tændes, når de skal bruges, fremfor ved åbningstid.
Kåre Dyvekær ser også potentialet for AI til at identificere, hvornår vedligeholdelse er nødvendig, som for eksempel når et apparat bruger unormalt meget strøm.
Implementeringen af AI har allerede vist sig at give værdifulde indsigter. Kåre Dyvekær bemærker, at de nu kan identificere unormale forbrugsmønstre og får en bedre forståelse af, hvornår apparaterne bør være tændt.
“Lige nu er AI’en ikke klogere end os, men vi har fået mod på det. Vi får et dataoverblik, der gør, at vi kan se anormaliteter. I takt med at vi får flere målesteder, så vil vi kunne se, om der er sammenhæng mellem noget tidsmæssigt og hvem, der eventuelt er gode til at spare på strømmen.
Det har enormt stor betydning, om du først tænder frituregryden, når du skal bruge den og ikke, når du møder ind. Det fokus har vi ikke haft før, fordi vi ikke har kunnet måle det.”
“Jeg tror, at når vi har nok data, så begynder AI’en at kunne gennemskue nogle mønstre, som vi ikke ser og dermed kommer til sin ret. Hvis vi fodrer den med data på vores gæsteantal, så vil den måske kunne sige, at i dag har vi x antal gæster og har brug for følgende installationer.”
Ejer
Sådan har andre fået forbedret deres produkt med ny teknologi

Comadso har sammen med Alexandra Instituttet udviklet en AI-løsning, der sparer over halvdelen af tiden på at sammenligne forsikringsprodukter.

Klimadatastyrelsen fik mulighed for at afprøve Alexandra Instituttets prototype, som gør det muligt at søge i samfundsvigtige geodata om ejendomme, veje og adresser ved hjælp af naturligt sprog. Brugertesten med GIS-eksperter viste potentiale for tidsbesparelser og bedre adgang til offentlige grunddata.

Startupvirksomheden AI POWER har fået testet og kvalificeret nye AI-metoder, der styrker deres platform og gør intelligent energistyring mere præcis, skalerbar og brugervenlig.