Fra 2027 begynder indfasningen af det digitale produktpas i EU, og det vil få betydning for alle virksomheder, der sælger produkter på det europæiske marked. Det stiller krav til dataindsamling, men åbner samtidig op for muligheder for at skabe ny forretning, forbedre kundeoplevelser og fremme bæredygtighed.
Alexandra Instituttet har ekspertviden indenfor adfærdsdesign og det digitale produktpas. Sammen med Erhvervsakademi København (EK), der har et forsknings- og udviklingsprojekt om ‘Bæredygtig adfærd og det digitale produktpas’, var der fokus på positive anvendelsesmuligheder for det digitale produktpas i sammenhold til adfærdsdesign.
På en fælles workshop faciliteret af Alexandra Instituttet tog man udgangspunkt i tekstilbranchen, da tekstil – sammen med stål og batterier – er et af de første områder, der bliver omfattet af den nye EU-lovgivning.
Hvordan engagerer man forbrugerne?
Erhvervsakademi København afsøgte viden og overblik over teorier og tilgange inden for adfærdsdesign samt indblik i, hvordan man kan fremme bæredygtig adfærd med digitale løsninger.
Ifølge lektor Ingerlise Stendevad fra EK, som deltog i workshoppen og er en del af den forskergruppe, som arbejder med emnet på EK, var det vigtigt at forstå, hvordan adfærdsdesign kan forvandle produktpasset til et værktøj, der engagerer forbrugerne (eller B2B-kunderne).
“Der er et ønske om at kunne skabe en form for ‘workbook’ for virksomheder, der kan hjælpe dem i gang med designet af produktpasset – ikke bare som en compliance-øvelse, men også som et vigtigt element i forbrugernes kunderejse og noget, de kan engagere sig i.
Det er jo en forudsætning for produktpassets relevans, at kunderne scanner de QR-koder på tøjet, der giver indblik i produktets livscyklus og bæredygtighedsdata,” siger Ingerlise Stendevad.
Idéer til at hjælpe virksomhederne i gang
Alexandra Instituttets viden bidrog på workshoppen til at styrke det forskningsmæssige fundament – med deres viden om adfærdsdesign og bæredygtig adfærd.
“Der er en fælles mission, nemlig at hjælpe de virksomheder, som skal i gang med noget, de ikke har prøvet før. Derfor har vi arbejdet med forskellige idéprocesser – både hvordan et digitalt produktpas kan designes, og hvilke tips der kan hjælpe en virksomhed godt i gang.”
“Arbejdet er ikke færdigt endnu, men gennem samarbejdet med Alexandra Instituttet har vi afprøvet teknikker, som senere kan bruges til at konceptualisere, hvordan en workbook for virksomheder kan se ud, som inspiration til når de skal i gang med at udvikle deres eget digitale produktpas,” siger Ingerlise Stendevad.
Kan skabe bedre kundeoplevelser og øget bæredygtighed
Trine Plambech, Director of Digital Sustainability ved Alexandra Instituttet, var en af de eksperter, der stod bag workshoppen. Hun forventer, at adfærdsdesign bliver et område, som mange vil interessere sig for, fordi man kan bruge de data, man har om et produkt, bl.a. i det digitale produktpas, til at påvirke forbrugernes adfærd.
Dataene kan skabe mere forretning, invitere til bæredygtighed og give en bedre kundeoplevelse, forklarer hun:
“Det handler jo om at få forbrugerne (eller B2B-kunderne) om at gøre noget anderledes – for at lykkes med det kræves viden om menneskelig adfærd, som ligger i adfærdsdesign. Brugt rigtigt kan fx en modetøjsproducent udvikle en digital løsning baseret på det digitale produktpas, som vil gøre det lettere for forbrugerne at reparere og vedligeholde tøjet, så levetiden forlænges.”
“I byggebranchen kan der fx være tale om et vindue, som man efter et antal år ønsker at genanvende i et andet byggeri – her er der behov for at vide, hvilke materialer vinduet består af, om og hvordan det er blevet vedligeholdt og repareret i årenes løb – om det fx er blevet malet (om malingen var giftig), om det er blevet repareret med originale eller uoriginale reservedele etc. Alt sammen data, der kan opsamles i det digitale produktpas – og sikre at vinduet beholder den højest mulige værdi,” forklarer hun.