Sundheds Summit 2026 

Hvordan skaber vi et mere sammenhængende og borgernært sundhedsvæsen med teknologi, data og nye samarbejder?

Det var omdrejningspunktet, da Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet samlede aktører fra sundhedsvæsenet, virksomheder og forskningsmiljøer til Sundheds Summit 2026 i Aarhus den 20. august.

Dagen bød på faglige oplæg, debat, demonstrationer og dialog på tværs af sektorer. Her blev der sat fokus på nogle af de centrale udfordringer og muligheder i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen – fra behandling i hjemmet til implementering af nye digitale løsninger i praksis.

Her kan du se videoen fra dagen, hvor deltagere og oplægsholdere sætter ord på nogle af de vigtigste temaer og perspektiver fra Sundheds Summit.

Tre centrale temaer fra dagen

Et mere borgernært sundhedsvæsen
Hvordan kan behandling i højere grad foregå tæt på borgeren? Oplæggene satte fokus på blandt andet Hospital-at-Home, connected care og nye måder at forbinde hospital, hjem og kommunale sundhedstilbud.

Teknologi skal fungere i praksis
Nye teknologier skaber først værdi, når de passer til virkelighedens behov. Derfor var implementering, arbejdsgange og organisering centrale temaer – ligesom betydningen af at få teknologi, mennesker og samarbejde til at hænge sammen.

Samarbejde på tværs skaber nye muligheder
Dagen samlede perspektiver fra kommuner, hospitaler, virksomheder og forskningsmiljøer. Gennem debat, netværk og faglige sessioner blev der delt erfaringer og sat fokus på nye muligheder for at udvikle fremtidens sundhedsløsninger.

Pitching Day: Fra idé til sundhedsinnovation

Sundheds Summit dannede også ramme om Pitching Day 2026, hvor innovative idéer til sundhedsvæsenet blev præsenteret. Vinderen fik mulighed for at videreudvikle sin idé gennem et innovationsforløb hos Alexandra Instituttet til en værdi af 300.000 kr.

Vil du med næste gang?

Sundheds Summit vender måske tilbage i 2027.
Skriv dig op, hvis du vil have en invitation, når vi åbner for næste arrangement.

Blandt Danmarks førende sundhedsaktører

Formular indsendt!